Formand for Læger uden Grænser (MSF-Danmark), Søren Brix Christensen, Rungsted Kyst, fylder 40 mandag den 30. juli.
Søren Brix Christensen har et nærmest uhæmmet engagement for en bedre verden. Det omsætter han i energi både i arbejdet og privat. Den blot 40-årige speciallæge har allerede nået mere, end mange når på et liv.
Han er bestyrelsesformand for Læger uden Grænser i Danmark og næstformand i samme organisations bestyrelse i Sydafrika. Men han er også speciallæge i almen medicin, praktiserende læge og kompagnon i Lægehuset i Nivå.
Han har 3 mindre børn, løber 7 km hver dag året rundt, har gennemført flere maratonløb, dyrker vinterbadning, spiller klaver og har 3 gange været udsendt som læge for Læger uden Grænser.
Offentligt kendes han som debattør i aviser, TV og radio, når han med sit karakteristiske engagement, nogle gange grænsende til vrede, taler om kampen mod hiv/aids i den fattige verden eller ofrene for verdens oversete katastrofer.
Et engagement der har været med til at gøre Læger uden Grænser til en af Danmarks mest respekterede hjælpeorganisationer.
”Selvfølgelig kan det lade sig gøre” var overskriften på et portræt af Søren Brix i 2005. Det dækker hans holdning til at få en tilsyneladende overfyldt hverdag til at hænge harmonisk sammen – noget han selv giver sin kone, fødselslæge Eva Glud, hovedparten af æren for.
Men at “det selvfølgelig kan lade sig gøre” dækker først og fremmest hans tro på at, det kan lade sig gøre at skabe forandringer i et Afrika, hvor andre kun ser håbløshed.
Han har rejst overalt – fra Grønland til Galapagos. Som udsendt læge for Læger uden Grænser har han udøvet sin lægegerning i Sudan, Mozambique og Sydafrika.
Siden 2001 har han brugt sit smittende engagement som ulønnet bestyrelsesformand for Læger uden Grænser.
Men i stedet for blot at prædike elendighed forfølger han stædigt mål. Mål der kan synes utopiske for andre – som eksempelvis at få alle verdens millioner af fattige hiv-smittede i livsforlængende behandling.
Selvfølgelig kunne det lade sig gøre, hævdede han stædigt allerede i år 2000, da alle andre sagde, at opgaven var for dyr og i øvrigt praktisk umulig. Når medicinen eksisterer, kan det ikke passe, at det kun er de, der er så heldige at være født i den rige verden, der skal reddes fra døden, fastholdt han og kaldte situationen ”medicinsk apartheid”.
I dag, 7 år senere, er 2 millioner hiv-smittede i den fattige verden faktisk i behandling. Internationalt er Søren Brix Christensens egen organisation gået forrest og står for mere end 100.000 af disse. Problemerne er måske ikke løst, men målet synes ikke længere utopisk.
En anden sag, Søren Brix Christensen har udnyttet sit stædige engagement til, er som talsmand for verdens oversete kriser. I årevis talte han således om en katastrofe i et ukendt område i Afrika ved navn Darfur, også når han blev interviewet om noget helt andet.
Og han blev ved. Heldigvis. I dag ved alle, hvad Darfur er, og verdens øjne er rettet mod tragedien. Naturligvis ikke Søren Brix Christensens fortjeneste alene, men en lille del af æren må tilskrives hans stædighed i rollen som talsmand for Læger uden Grænser.
Da tsunamien ramte Asien i december 2004, bidrog danskerne rundhåndet til at hjælpe ofrene – også gennem Læger uden Grænser.
Mens nogle NGOer glædede sig over den tilsyneladende endeløse pengestrøm, vakte Søren Brix Christensens organisation opmærksomhed ved efter få uger at meddele, at gavmildheden havde været så stor, at det ikke var muligt at bruge flere penge på tsunamien.
Der var imidlertid rigeligt med problemer andre steder i verden, hvor pengene kunne gøre langt mere nytte – f.eks. Darfur.
Der er kun gået 4 årtier siden Søren Brix Christensen kom til verden i Varde som den ældste af 3 søskende.
Selv om ingen i dag kan klandre ham for ikke allerede at have ydet sit bidrag til en mere retfærdig verden, skulle det undre, om han ikke også fremover vil bidrage til, at den skal blive endnu mere retfærdig.
