Samlet set stiger bistanden ganske vist med 1,1 milliard kr. fra i år til 2017 på baggrund af nedjustering i det forventede antal asylsøgere fra 25.000 til 10.000 i 2017 og de følgende år.
Det frigør tre mia. kr., hvor de 1,1 milliard overføres til udviklingsbistand – eller rettere tilbageføres til klassiske u-landsformål fra flygtningeudgifter.
I det hidtidige regnestykke steg u-landsrammen på finansloven med lidt mindre – nemlig ca. 900 mio. kr. fra i år til 2017, men også dét skulle ses på baggrund af regeringens milliardhug i u-landsmidlerne både i 2015 og 2016.
Ifølge regeringens egne tal (i skemaet neden for) forøges hovedposterne for bistandens sammensætning tilmed ikke med 900 mio., men kun med knapt 200 millioner.
Forskellen er udgifterne til flygtningemodtagelse, hvor de blå partier allerede i finanslovsforliget for 2016 enedes om at finkæmme budgettet for alle muligheder for at anvende u-landsmidler til dette formål.
Andre poster er nye, supplerende humanitære bevillinger til at modvirke flygtningestrømmen mod Europa i de såkaldte nærområder øst og syd for Middelhavet.
Flere penge kan blive flyttet tilbage
Pengene vil komme fra den reserve af u-landsmidler på ca. 4,4 milliarder kroner, der er afsat til at betale udgifterne til nytilkomne asylsøgere i Danmark i 2016.
Kun ca. 5.500 personer har søgt om asyl i Danmark i de første 10 måneder af året. Det er langt under regeringens prognose på 10.000 for hele året – som i forvejen er nedskåret fra 20.000.
Hvis nedgangen i antallet af asylsøgere fortsætter, skal regeringen flytte penge fra asylområdet over til den traditionelle udviklingsbistand inden Nytår. Ellers når man ikke sit mål for udviklingsbistanden, der er at give 0,71 procent af BNI eller svarende til ca. 14,5 milliarder i 2016.
Da man i august første gang sænkede asylprognosen, frigjorde det de ca. 1,1 milliard kr., nævnt ovenfor, hvoraf 475 mio. forventes at gå til nødhjælp, mens resten skal lukke en såkaldt overbudgettering.
NGOer og klimabistand stadig hårdt ramt
Til trods for stigningen i det samlede bistandsbudget reduceres den del af midlerne, der går via det folkelige Danmark, dvs. de private og folkelige organisationer (NGOerne), bemærkelsesværdigt nok med yderligere 18 mio. kr.
Nemlig fra 758 mio. i 2016 til 740 mio. i 2017 og for de andre poster er der kun moderate stigninger.
NGOerne er meget hårdt ramt af Venstre-regeringens sparekniv og flere mindre u-landsforeninger melder om besvær med at holde projekter igang, fordi støtten fra Danida reduceres kraftigt eller helt udebliver.
Den ligeledes skamskårne miljø- og klimabistand sættes blot op med 19 mio. kr. (fra 301 til 320 mio.). Og her var de 301 mio. vel at mærke et absolut nulpunkt i forhold til SR-regeringens magtfulde miljø- og klimaindsats på 1,2 milliarder i 2014.
Selv den humanitære bistand f.eks. til nærområderne, som regeringen siger den vil satse så meget på, får kun 25 mio. kr. ekstra, nemlig 2,375 milliarder i 2017 mod 2,350 mia. kr. i år.
I forhold til SR-regeringens indsats på dette område i 2014 er 2017-beløbet dog 143 mio. kr. større.
Se meget mere om massakren på den klassiske u-landsbistand i denne seneste analyse fra Timbuktu Fonden, skrevet af Jesper Heldgaard, på
https://globalnyt.dk/content/analyse-grundlaeggende-svaekkelse-af-dansk-bistand
"Erhvervsstøtte langt fra målet med bistanden"
Christian Juhl vender sig i en udtalelse fredag især mod erhvervsorienteringen i bistanden:
"Står det til regeringen skal udviklingsmidlerne i langt højere grad bruges til at hjælpe danske virksomheder med at finde nye markeder og investeringsmuligheder i det globale syd".
"Altså en direkte støtte til dansk erhvervsliv, hvilket ligger ganske langt fra selve målet med udviklingsbistand, nemlig at bekæmpe fattigdom og ulighed, og fremme en bæredygtig og fredelig fremtid for verdens fattigste".
Christian Juhl:
"Udenrigsministeren har begejstret forklaret, hvordan bistanden fremover skal bruges som risikovillig kapital til investeringer i udviklingslande".
"Vi taler her om penge, der tages fra FN og fra organisationer med årelang erfaring med at skabe bæredygtig udvikling i syd, og gives til virksomheder, hvis fremmeste formål er at skabe profit".
"Med en finanskrise i ryggen er det ren gambling med fremtiden for verdens fattigste, når udviklingsmidler sløses væk som risikovillig kapital".
"Vi skal en hel anden vej"
"Den globale ulighed vokser, klimakriser og krige driver mennesker på flugt, mens penge strømmer fra fattige til rige lande på grund af udplyndring af naturressourcer og multinationale selskabers skatteunddragelse", gør Enhedslistens u-landsordfører gældende og lægger til:
"Udviklingsbistand er et vigtigt værktøj i kampen mod den uretfærdige fordeling af ressourcer, men støtte til dansk erhvervsliv giver ikke automatisk bedre regeringsførelse eller mindre fattigdom i syd. Og er der én ting, historien har lært os, er det, at frihandel og vækst absolut ikke afhjælper ulighed".
"Dansk udviklingsbistand bør derfor fokusere på kampen mod fattigdom og ulighed, sikring af demokratiske rettigheder og styrkelse af et stærkt og kritisk civilsamfund".
"Vi skal satse på en bæredygtig udvikling med retfærdige skattesystemer, der gør lande i syd i stand til selv at omfordele og sikre befolkningen basale rettigheder".
"Pengene skal ud af danske virksomheders lommer og tilbage til det langsigtede udviklingsarbejde", slutter Juhl konkluderende.
Tabel 1: Udpluk af posterne under § 6.3 dansk udviklingsbistand[i]
Øverste linje er svær at tyde på grund af tekniske forhold, men tallene for den samlede bistand i milliarder er henholdsvis 13,1 – 10,4 – 8,0 – 8,9 – 9,3 fra 2014 til 2018 (begge år inklusive).
Det bemærkes, at når vi er fremme ved 2018, vil Danmarks udviklingsbistand stadig ligge godt tre milliarder kr. under omfanget i 2014, det sidste hele år med SR. Vi skal langt ind i 2020erne, før bistanden i tørre tal er oppe på samme niveau som under Helle Thorning-Schmidt.
|
Mio. kr. |
2014 |
2015 |
2016 |
FFL17 |
2018 |
|
6.30. Samlet bistand til u-lande |
13.124.2 |
10.471,0 |
8.074,8 |
8.969.8 |
9.332,5 |
|
6.32. Bilateral bistand |
4.619,5 |
3.424,9 |
2.596,9 |
2.767,2 |
2.958,2 |
|
6.33. Bistand via NGOer |
1.011,8 |
1.050,7 |
758,0 |
740,2 |
736,3 |
|
6.34. Naturressourcer, energi og klimaforandringer |
1.203,6 |
476,4 |
301,0 |
320,0 |
343,0 |
|
6.39. Humanitær bistand |
2.232,7 |
2.199,2 |
2.350,0 |
2.375,0 |
2.375,0 |
[i] Tal hentet fra FFL17, § 6 s. 9., samt opdaterede tal fra Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2017 s. 13-14, og http://um.dk/da/danida/om-danida/nyheder/newsdisplaypage/?newsID=2B326B2C-4CB5-4B29-8BD9-3377C61A2581
