”Vi ønsker at danske virksomheder kender og efterlever de vedtagelser, herunder ånden i de vedtagelser, som folketinget gennemfører. En mulighed kunne være at tage kontakt til interesseorganisationerne, som for eksempel Dansk Industri, for bredt at orientere om hvilken holdning der ligger i det danske folketing og den danske regering, omkring aktiviteter i Vestsahara. Det er den vej frem jeg ønsker at gå. Udenrigsministeriet vil tage et sådant initiativ med interesseorganisationerne”, sagde udenrigsminister Kristian Jensen fra folketingets talerstol tirsdag, da beretningen blev diskuteret.
Han påpegede også, at hans regering støtter et andet af beslutningsforslagets opfordringer, om udvidelse af FN’s fredsbevarende styrker MINURSO’s mandat, til også at omfatte overvågning af menneskerettighederne i Vestsahara.
En glemt konflikt der kan blusse op
Vestsahara er ellers ikke et emne, der trækker de store forsider i de danske medier. Dette til trods for, at landet er Afrikas sidste koloni, at over hundredetusinde af lokalbefolkningen bor i flygtningelejre i en ørken, og dem der bor i kolonien lever i et af verdens mest undertrykkende regimer, hvor tortur og lange fængselsdomme er svaret på deres fredelige protester mod koloniseringen.
Især de unge saharawier, som de oprindelige indbyggere i Vestsahara hedder, har fået nok af årtiers løfter fra FN og verdenssamfundet, samt firmaer, kommuner, banker og pensionskasser fra lande som Danmarks investeringer eller handel med den marokkanske koloniagt. Mange af dem tror ikke længere på at de kan få deres uafhængighed ved fredelige midler, og vil i krig.
Sværere at retfærdiggøre handel med Vestsahara
Seks danske MF’ere fra seks af folketingets partier havde derfor rejst forespørgselsdebatten om Vestsahara i folketinget, der altså endte med at alle folketingets partier stemte for beslutningsforslaget.
Den fraråder blandt andet danske offentlige institutioner og firmaer at handle eller investere i Vestsahara, i strid med international lov, og opfordrer til at den fredsbevarende FN-styrke MINURSOs mandat udvides til at omfatte overvågning af menneskerettighedssituationen i kolonien.
Ifølge Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl, er der er mange aktuelle ting, som har ændret sig, siden folketingets partier sidst diskuterede Vestsahara sidst for omkring to år siden.
”For det første udviste Marokko 73 af MINURSO’s folk og lukkede missionen i Dakhla. Det er et klart brud på FN’s Charter. Ban Ki-moon kalder det en besættelse nu, det blev de meget sure over i Marokko. Og det sidste vi har set, er den rapport der kom fra Afrika Kontakt, der viser, at en stribe danske banker og pensionsfonde har investeret i Vestsahara. Det er en situation, hvor vi risikerer at de unge tager våbnene i hånden igen, fordi de mister tålmodigheden og troen på en fredelig løsning”, sagde han.
Beslutningsforslaget fra folketinget skal blandt andet gøre det langt sværere for de danske virksomheder, kommuner, banker og pensionskasser, der nu handler eller investerer i Vestsahara, at retfærdiggøre dette overfor folketingets samt deres investorer og kunder.
”Det er rigtigt mange håndtag i denne vedtagelse, som virkeligt kan gøre en forskel i Vestsahara. Alt anhænger af FN, det ved vi allesammen kan være op ad bakke, men det bliver mere op ad bakke, hvis demokratiske lande som Danmark ikke presser på”, sagde Socialdemokraterne udviklingsordfører og tidligere fødevareminister, Mette Gjerskov.
