Enorm sparekniv ændrer Norges udviklingsbistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Netop Bistandsaktuelt, Nordens mest estimerede magasin om nordisk og international udviklingsbistand, vil regeringen i Oslo nedlægge ved helt at spare bevillingen til tidsskriftet væk.

Regeringen består af det konservative Høyre og Fremskrittspartiet, som er et søsterparti til Dansk Folkeparti.

Læs om reaktionerne – og de er voldsomme – i Bistandsaktuelt

Bistandsbudgettet skal øges med 1,2 milliarder kroner til totalt 34,8 milliarder i 2016, men de 7,3 milliarder af bistandsmidlerne til flygtningemodtagelse i Norge markerer et hop opad for denne post på hele 5,4 milliarder no. kr.

Sparekniven indebærer ifølge den borgerlige regerings finanslovforslag:

  • Klima- og regnskovssatsningen beskæres med 378 millioner kr. til 2,5 milliarder
  • Bistanden til Afrika reduceres med 127 millioner til 1,94 milliarder
  • Bistanden til Asien nedsættes med yderligere 193 mio. til 591 millioner
  • Bistanden til Latinamerika reduceres med yderligere 70 mio. og er nu på kun 30 millioner kr., ifølge forslaget .
  • Bevillingen til NGOernes u-landsarbejde beskæres med yderligere 968 mio., så den kommer ned på 670 millioner. Det er 1,3 milliarder mindre end det budget, som blev vedtaget i december i fjor og indebærer en dramatisk reduktion på to tredjedele.
  • Regeringen skriver at "dette vil indebære reduceret langsigtet bistand via norske og internationale frivillige organisationer Enkelte p.t. løbende tiltag må afsluttes. Støtten til informationstiltag foreslås afviklet."
  • Bladet Bistandsaktuelt nedlægges – det giver en besparelse på seks millioner
  • Støtten til Fredskorpset beskæres med 18 mio. til 142 millioner.
  • Støtte til udvikling af erhvervslivet reduceres med 125 mio. til 258 millioner, men de tidl. varslede øgede overførsler til Norfund videreføres.
  • Menneskeretsbidraget kappes med 125 mio. til 258 millioner
  • Fred, forsoning og demokrati reduceres med 250 mio. til 406 millioner
  • Balkan-bevillingen reduceres med 100 mio. til 225 millioner
  • Støtten til andre OSSE-land formindskes med 130 mio. til 465 millioner

Også forskningen rammes

  • Forskningsbevillingen, som allerede er skåret i flere omgange, nedsættes med yderligere 45 mio. til 78 millioner
  • Støtten til internationale miljøprocesser reduceres med 250 millioner.
  • Vedvarende energi-projekter mister 520 mio. og sidder tilbage med 270 millioner. Regeringen siger, at ambitionsniveauet bør være lavere. Samtidig skal Norfund fremover investere "omkring halvdelen af den tilførte kapital i vedvarende energi".
  • Arbejdet for kvinders rettigheder nedskæres med 50 mio. til 263 millioner
  • FN-organisationerne og udviklingsbankene vil efter forslaget få 697 millioner næste år.
  • Norsk bistand til internatinal landbrugsforskning skæres med yderligere 75 mio. i forhold til det foreslåede statsbudget og havner på 25 millioner.
  • Programmet Fisk for udvikling, der blev lanceret for nylig, får også magre kår.

Vil skærme sundhed og uddannelse

For at beskytte vigtige tiltag og langsigtede projekter indenfor sundhed og uddannelse forøges bistandsbudgettet samlet set med 1,2 milliarder no.kr. til i alt 34,8 milliarder.

Det sagde statsminister Erna Solberg (Høyre), da hun fremlagde sit såkaldte tillægsnummer til næste års finanslov fredag. Tillægget handler om, hvordan tilstrømningen af asylsøgere skal håndteres i 2016 og årene frem. 

Regeringen i Oslo anslår asylomkostningerne i 2016 til 9,5 milliarder kroner højere end først antaget. Det er baseret på et overslag om, at der kommer 33.000 asylsøgere til Norge næste år. Men statsminister Erna Solberg regner med, at det ender med flere.

Udenrigsminister Børge Brende gør gældende, at regeringen prioriterer indsatsen for uddannelse af børn og unge, humanitær bistand og sundhed i skrøbelige stater.

“Disse områder er de vigtigste, vi kan bidrage med for at lindre nød, hjælpe flygtninge i nærområderne, hindre at nye kriser udvikler sig og sikre langsigtet udvikling i fattige lande. I de ændringer, vi nu foreslår, skærmes disse prioriterede områder så meget som muligt. Det samme gælder indsatsen i Mellemøsten og Afrika”, anfører Brende.

“Hvis man ser bort fra udgiftene til flygtninge i Norge, lægger regeringen op til at afsætte 27,5 milliarder i bistand i 2016. Total norsk bistand for 2016 placerer os i verdenstoppen både i andel af BNI og ikke mindst i andel pr. indbygger”, agumenterer Brende.

Forhandlinger

Læs videre på

http://www.bistandsaktuelt.no/nyheter/2015/store-kutt-i-bistanden