Af Laurits Holdt, U-landsnyt.dk
Hvordan skal det lade sig gøre at opstille globale udviklingsmål, der både skal afskaffe den ekstreme fattigdom – og mere til – og samtidig gøre verden bæredygtig? Vi har spurgt den næstøverste i FNs udviklingsprogram, UNDP.
Afløserne for 2015-målene kom et skridt nærmere på et såkaldt special event under FNs generalforsamling i New York i slutningen af september og begyndelsen af oktober.
Her var deltagerne enige om at 2015-målene, der på internationalt sprog hedder Millenium Development Goals forkortet MDGs, skal afløses af et sæt nyt globale udviklingsmål.
Eller rettere, de var enige om at der skal udarbejdes ét sæt mål, der skal kombinere 2015-målenes fattigdomsfokus med de såkaldte bæredygtighedmål, der kom på dagsordenen under miljøtopmødet i Rio de Janeiro i 2012.
Men er der ikke en konflikt mellem på den ene side at ville udrydde den ekstreme fattigdom og på den anden side at skabe en bæredygtig verden?
For miljømæssig bæredygtighed er nok ikke den tanke, der først dukker op når man f.eks. ser på de enorme miljømæssige konsekvenser som Kinas succes med at trække store dele af befolkningen ud af fattigdom har haft.
Potentiel konflikt
Og jo, der er en potentiel konflikt mellem de to dagsordener, siger Rebeca Grynspan, der er nummer to i FNs udviklingsorganisation, UNDP, i et interview med U-landsnyt.dk:
”Hvis ikke vi kan komme frem med et forslag, der binder fattigdomsbekæmpelsen sammen med miljøindsatsen så har vi fejlet.”
Så kort og kontant er svaret fra den ellers så ordrige Rebeca Grynspan, der tidligere i sin karriere var vicepræsident i Costa Rica, da U-landsnyt.dk møder hende i forbindelse med konferencen Global Green Growth Forum i København.
Helt konkret handler det om at formulere målene så de er relevante for alle lande – både fattige, rige og dem et sted i mellem
”Det er rigtigt at 2015-målene er fokuseret på de fattige lande. Bæredygtigheds-målene derimod skal gælde alle lande. Det er i hvert fald sådan vi gerne ser det. Det betyder at de rige lande også skal leve op til målene, for bæredygtigheds-området er ikke kun et problem for fattige lande.”
”Der er selvfølgeligt en række mål, der vil være mere relevante for fattige lande end for rige lande. Men det ser jeg ikke som noget problem. Hvis et land allerede lever op til et mål, så er det jo bare fint. Det vigtige er, at bæredygtigheds-dagsordenen deles af alle lande,” siger hun.
”Allerede nu er alle enige om at vi skal have én fælles ramme for de to dagsordener. Og det er gode nyheder. Fra UNDPs side siger vi at den fælles ramme skal være fattigdomsorienteret indenfor en bæredygtig ramme. Eller hvis man skal formulere det lidt mere populært – fattigdomsorienteret og plantet-sensitiv. Det er vores mål.”
”Miljøproblemerne og klimaforandringerne rammer hovedsageligt de fattige lande og mennesker. I dag er det mere tydeligt end nogensinde før, at det er umuligt at bekæmpe fattigdommen og udrydde den ekstreme fattigdom uden at passe på miljøet. ”
Mennesker i skoven
Hun fremhæver skove og mennesker, der lever i og af skovene som et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at tænke bæredygtighed og udvikling sammen:
På verdensplan findes der henved 1,2 milliarder mennesker, der lever af skovene og økosystemerne, siger hun.
Tænker man udvikling i en snæver og nok også gammeldags forstand, så lever disse mange mennesker i fattigdom og derfor bør det efterstræbes at de får et lønarbejde, så de får mulighed for at klare sig selv i det moderne samfund.
Men arbejdsmarkederne er overhovedet ikke i stand til at absorbere så mange mennesker, så derfor giver denne tilgang ingen mening, forklarer hun.
Derfor handler det om at finde måder, hvorpå de kan få lov til at fortsætte deres levevis samtidig med at de passer på skovene og økosystemerne.
Hvis ikke det lykkes at indføre bæredygtig skov- og økosystem-forvaltning i disse områder vil vi både miste store naturområder og se mange millioner drage til byerne for at tjene til livets ophold.
Relevant for alle lande
Ét er at vedtage at de nye udviklingsmål skal gælde for både fattige og rige lande. Noget andet er hvordan det rent praktisk lader sig gøre at formulere mål, der er relevante for alle lande uanset deres velstand eller mangel på samme.
Men det er ikke nødvendigvis så svært som det umiddelbart kan lyde, mener Rebeca Grynspan.
Hun peger på energispørgsmålet, hvor der i de formuleringer, der foreligger allerede nu, er tre underliggende mål:
- Adgang til energi for alle.
- En fordobling af energieffektiviteten
- En fordobling af den vedvarende energis andel af den samlede udbud af energi
Det første mål henvender sig primært til de fattige lande for i de rige lande er det mål for længst nået og det er helt fint, mener hun.
Andet og tredje mål gælder derimod både for rige og fattige lande og på den måde kan man formulere mål, der i vidt omfang er relevante for alle lande, forklarer hun.
Skal kunne kommunikeres
2015-målene består af otte overordnede mål og den enkelthed gør det muligt at kommunikere dem, så de fleste kan være med. Det har kampagnen Verdens Bedste Nyheder f.eks. gjort gennem de seneste år.
Men hvordan vil listen med mål se ud når den skal skræve fra fattigdomsbekæmpelse til miljøbeskyttelse?
”2015-målene har succes fordi de er simple, nemme at kommunikere, mulige at måle på og har en deadline. De kendetegn skal vi beholde de træk i de nye mål.”
Mange interesserede parter har allerede spillet ud med forslag til mål eller hele sæt af mål.
12 mål
Det forslag, der har fået størst opmærksomhed kommer fra det såkaldte High Level Panel – et panel, der blev ledet af Indonesiens præsident Susilo Bambang Yudhoyono, Liberias præsident Ellen Johnson Sirleaf og Storbritanniens premierminister David Cameron.
Panelet præsenterede i foråret 2013 en rapport med forslag til 12 mål:
- end poverty
- empower girls and women and achieve gender equality
- provide quality education and lifelong learning
- ensure healthy lives
- ensure food security and good nutrition
- achieve universal access to water and sanitation
- secure sustainable energy
- create jobs, sustainable livelihoods and equitable growth
- manage natural resource assets sustainably
- ensure good governance and effective institutions
- ensure stable and peaceful societies
- create a global enabling environment and catalyse long-term finance
Det forslag falder godt i hak med Rebeca Grynspans og UNDPs tanker. Antallet af mål er til at overskue og de kommer godt rundt om tingene.
I det hele taget en af de store opgaver i formuleringen af de ny bæredygtige udviklingsmål at begrænse sig, siger hun:
”I UNDP har vi talt meget imod ”juletræs-syndromet” – at alle vil have alt til at være et mål. Vi skal modstå fristelsen til at overlæsse træet. Den store udfordring bliver at formulere målene, så de bliver begrænsede, klare og målbare.”
