Er der en fairtrade pirat gemt i dig?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Vil du være aktivist på en anderledes fair trade kampagne?

Mellemfolkeligt Samvirke har lejet en skonnert, der sejler de danske farvande tynde i juni med budskabet om retfærdig verdenshandel, skriver MS i en rundsendelse.

Opal er en gammel 2-mastet skonnert med plads til ca. 20 personer. Opal skal fra den 16. til 29. juni fungere som platform for en omrejsende kampagne, der har til formål at oplyse danskere om fordelene ved fair trade.

Ruten er endnu ikke fastlagt, men idéen er, at Opal i løbet af de 2 uger skal besøge en stribe danske havne, hvor du som deltager, skal være med til at stå for forskellige oplysningsevents – og arrangementer.

Opal var i 2007 centrum for Mellemfolkeligt Samvirkes deltagelse i de internationale protester mod G8 topmødet i Rostock. Fartøjet sejlede dertil fra København under sloganet: ”G8 Kings on Tour, never mind the Poor”.

Turen, og de indbyggede events, “var en stor succes, som både den danske og internationale presse viste interesse for – og det var en enestående oplevelse for alle ombord”, hedder det.

Udover at få chancen for at sprede budskabet om (u)retfærdig verdenshandel igennem en række fede events giver den nye sejlads i juni mulighed for at snuse til livet ombord på et fantastisk og unikt sejlskib.

Der skal sættes og pakkes sejl, tilberedes mad i den trange, men hyggelige kabys, slikkes sol på dækket og klatres i masterne. Der er en helt speciel stemning ombord på Opal – som bare SKAL opleves på egen krop!

Vil du med ombord på kampagnen? lyder det opfordrende. Og videre:

Vi har nogle idéer til, hvordan vi kan få nogle fede uger med en masse sjove og anderledes events.

Vi mangler dog flere og mere konkrete forslag til, hvordan vi bedst kan udnytte skibet som platform og hvordan vi virkelig får de danske havnegæster op af klapstolene.

Derfor er det et krav, at du deltager aktivt i 2 til 3 planlægningsmøder op til turen. Der skal derudover gøres opmærksom på, at kampagnen er dansk.

Vi skal herudover have søgt sponsorater, designe bannere, og foretage andre praktiske ting i månederne op til, så hvis har tid og lyst til at gå ind i en arbejdsgruppe (og på den måde være med til at præge turen i endnu højere grad), er det klart en fordel!

Skriv en kort mail, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du har lyst til at lave Fair Trade arbejde ombord på Opal – og send den til [email protected] inden 1. april 2008.

Du er selvfølgelig velkommen til at sende en mail, hvis du har spørgsmål til turen. Eller ringe til Thilde: 3171 9471 eller Rikke: 2895 0714.

Praktisk info

Turen koster 250 kroner om dagen inkl. kost. Det vil sige i alt 3.500 kr. for 2 ugers aktivistferie på havet. Indtil videre ligger det ikke fast præcis hvorfra og hvornår vi letter anker, men turen kommer til at foregå den 16.–29. juni.

Turen varer altså 14 dage. Det er muligt kun at tilmelde sig for en uge, men det er klart fedest, hvis vi kan lave et hold, der er med fra start til slut!

(Ps. Vi er klar over, at det kan ramle sammen med eksamener, men heldigvis er Danmark så lille et land, at man aldrig er længere væk end en togtur på max seks timer :o))

Vil du vide mere om fair trade?

Du behøver ikke være ekspert i fair trade for at deltage, da vi vil tale meget mere om fair trade og kampagnen når vi mødes første gang. Ønsker du dog allerede nu, at vide lidt mere om emnet og MS synspunkter og arbejde i forhold hertil, kan du klikke ind på www.globalcontact.dk