Tyrkiets regeringschef, Recep Tayyip Erdogan, kan for fremtiden kalde sig præsident. Han vandt godt halvdelen (51,8 procent) af stemmerne ved søndagens præsidentvalg og lover en “ny æra” i Tyrkiets historie, fremgår det af flere pressekilder søndag aften.
Mens tusinder af tilhængere tiljublede ham, erklærede han fra balkonen i hovedkvarteret for hans islamistiske AK-parti, at det er “folkets vilje”, der har talt.
“Vi afslutter en æra og bevæger os mod en ny æra”, lovede han.
Den glæder ikke alle tyrkere sig til. Hans modstandere beskylder ham for at ville afvikle det sekulære Tyrkiet og frygter, at han vil skrotte den ceremonielle post som præsident og omdanne Tyrkiet til et autoritært præsidentstyre.
Det er første gang i Tyrkiet, at en præsident udpeges af vælgerne, og kommentatorer påpeger, at det vil give Erdogan et stærkt mandat, som han vil forstå at udnytte.
I sine 11 år som premierminister og leder af sit moderat islamistiske parti har han brudt den sekulære (ikke-religiøse) elites dominans, som har været gældende, siden Kemal Atatürk grundlagde det moderne Tyrkiet i 1923 på ruinerne af Det Osmanniske Rige.
Hans modstandere derimod ser ham som en moderne sultan, som trækker Tyrkiet længere væk fra Atatürks sekulære idealer, fra EU og NATO.
