Det er allerede et imponerende CV, Danmarks repræsentant ved de vestlige landes samarbejdsorganisation OECD i Paris, Carsten Staur, kan fremvise. Den 68-årige diplomat er uddannet historiker, men har arbejdet i 40 år i det danske diplomati, hvor det undervejs er er blevet til hele otte chefposter. Fire af dem ’hjemme’ i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads, hvor han fra 2001 til 2007 var ’Sydchef’, altså chef for Danida. Han har desuden været ambassadør i Israel og har – efter tiden som Sydchef – varetaget tre chefposter ude i verden. Først som FN-ambassadør i New York, så i Geneve og siden 2018 som Danmarks repræsentant ved OECD i Paris.
Og nu er den erfarne diplomat, ifølge det skandinaviske tidsskrift Development Today, med i opløbet om endnu en toppost, nemlig som formand for OECD’s Udviklingskomité, DAC. Den eneste tilbageværende konkurrent til posten er en anden skandinav, den tidligere norske udviklingsminister, Nikolai Astrup.
Hen over efteråret har Danmark, Norge og Frankrig kørt lavprofilerede kampagner for hver deres kandidat. Men Frankrigs bud på posten, Pierre Duquesne, der i øjeblikket er ambassadør med den særlige opgave at koordinere den internationale støtte til Libanon, gled ifølge Development Today ud af opløbet ved en vejledende afstemning blandt OECD’s medlemslande mandag, og nu står valget alene mellem den danske og norske kandidat. Ingen af dem kunne mandag mønstre et absolut flertal, og opløbet er så tæt, at det er umuligt at forudsige, hvem der vinder, når det endelige valg skal træffes den 6. december, skriver Development Today, der dog har nordmanden som svag favorit.
Konkurrenten er tidligere minister
Mens Carsten Staur stiller med mange års erfaring som diplomat, også fra OECD, så kommer hans modkandidat med en politisk baggrund. Han er 44 år, har været medlem af Stortinget for Høyre siden 2009 og havde tre ministerposter i Erna Solbergs regering: Fra 2018 til 2019 var han udviklingsminister, derefter Norges første digitaliseringsminister til 2020 og til 2021 var han kommunal- og undervisningsminister.
Norge har – i modsætning til Danmark – tidligere besat formandsposten i DAC. Det var i årene 2013-16, hvor Norges tidligere udviklings- og miljøminister, Erik Solheim, var DAC-formand. Han blev i øvrigt afløst af en svensker, Charlotte Petri Gornitzka, der i 2019 blev efterfulgt af den nuværende formand, britiske Susanna Moorehead, der stopper i januar 2023.
Udviklingsbistandens bogholder
OECD DAC’s spiller en central rolle i det internationale udviklingssamarbejde. DAC har 30 medlemslande, der allesammen er donorlande, og det er her, de forhandler sig frem til de principper, regler og standarder, der skal gælde for udviklingsbistanden. Det er for eksempel DAC, der har lavet de retningslinjer, der gør, at Danmark – og andre donorlande – kan medregne udgifter til at tage imod asylansøgere det første år i udviklingsbistanden.
Det er også DAC, der som ‘bogholder’ fører det internationalt anerkendte regnskab over udviklingsbistanden og for eksempel måler, hvordan de enkelte donorlande lever op til FN-målet om at yde mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) som udviklingsbistand som udviklingsbistand.
Valget af den nye formand er ifølge Development Today særligt vigtigt, fordi det sker på et tidspunkt, hvor verden står midt i adskillige forbundne kriser, fra sult til Covid-19-pandemien, klima og Ukraine-krig. Samtidig er donorbudgetterne stramme, og den kommende DAC-formand skal være med til at finde svar på, hvordan indsatserne til at håndtere de mange forskellige kriser kan finansieres, og hvilken rolle udviklingsbistanden skal spille.
