64-årige Dorris Klockmann har været anæstesi-sygeplejerske i mere end 40 år, så hun har prøvet det meste.
Alligevel er der sommerfugle i maven, når hun for første gang tager af sted med Læger uden Grænser til Nigeria.
Fem uger på Teme Hospitalet i Port Hartcourt i det store vestafrikanske land er, hvad der er i vente.
“Jeg ville gerne ud og se noget andet og prøve noget nyt. Jeg kan godt lide, at arbejde internationalt, og har aldrig prøvet at arbejde i Afrika, så det ser jeg meget frem til”, siger hun.
At arbejde udenlands er ikke nyt for Doris Klockmann, der tidligere har arbejdet på Grønland, i Norge og Sverige, men også lande som Kirgisistan, Kroatien, Afghanistan og Irak, når hun var udsendt med den nu nedlagte Dansk Internationale Brigade.
“Jeg har altid syntes om hele konceptet omkring Læger uden Grænser, som jeg mener, gør et godt stykke arbejde. Så det ville jeg gerne prøve”.
Teme Hospitalet som Doris Klockmann skal ned til, er det eneste sted i Port Hartcourt, som tilbyder gratis operationer.
Som anæstesi-sygeplejerske er det hendes opgave at bedøve patien-terne, holde øje med dem under operationen og ikke mindst efter.
Læger uden Grænser driver operationsgangen på Teme Hospitalet i Port Hartcourt, der har 75 senge. Patienterne er typisk ofre for trafikulykker eller vold, og mange har skader fra skud og macheter.
I 2010 behandlede Læger uden Grænser 10.850 personer på hospitalet, hvoraf 42 procent havde skader efter vold.
Doris Klockmann bor til daglig i Haderslev i nærheden af sine tre børn og børnebørn, og arbejder på henholdsvis Åbenrå og Haderslev sygehuse.