Brug af fælles konfliktanalyse er en grundsten i Oxfam IBIS’ fredsopbygningsportefølje og for at integrere fredsopbygning i program-arbejde og fortalervirksomhed på lande plan.
Til konfliktanalyseøvelsen samledes lokale partnere og interessenter fra Burkina Faso og Niger for sammen at kortlægge den mest betydningsfulde konflikt indenrigs og den mest betydningsfulde regionale konflikt.
Overraskende udvalgte begge lande den samme type indenlandske konflikt, nemlig konflikten mellem landmænd og hyrder. De enedes også om, at den vigtigste regionale konflikt er udbredelsen af voldelig ekstremisme. Allerede her kan vi udlede nogle interessante pointer.
Vi skal give ejerskab til lokale interessenter
NGOer kommer ofte til at arbejde ud fra den underliggende præmis, at vi kun behøver at tage omfangsrige voldelige konflikter i betragtning, når vi planlægger programmer. Men konflikt er ikke først relevant for os, når den udvikler sig til regulær krig.
Selvom vi ikke skænker mange tanker til en knap så nyhedsværdig strid mellem landmænd og hyrder i Burkina Faso eller Niger, kan dette, som det viste sig, være den mest betydningsfulde konflikt lokalt, som påvirker befolkningens dagligdag og dermed også vores program-arbejde.
Dette bekræfter nødvendigheden af at udføre konfliktanalyse sammen med lokale partnere og samfundsaktører, som ligger inde med uvurderlig viden om den kontekst, som vi navigerer i.
Udfordringen ved at skabe inkluderende processer
Det uforudsete valg af konflikten mellem landmænd og hyrder betød, at samfundsaktører såsom landmandsforeninger eller hyrdeforeninger, som ville have været relevante at inkludere, ikke sad med ved bordet til konfliktanalyse workshopperne.
Det er vigtigt også at tage en inkluderende tilgang allerede under planlægningen og tilrettelæggelsen af konfliktanalyseworkshops.
Dog kan det være svært for NGOer, som arrangerer sådanne workshops, at sikre inklusive processer helt fra begyndelsen, da det i sig selv forudsætter viden om lokale forhold.
Når det er sagt, slutter processen jo ikke med disse workshops, de åbner snarere op for at man kan udvide rækkevidden af aktører som inkluderes i dialogen.
Vi løser ikke konflikten, men vi kan indlede dialog
Afholdelsen af lokale konfliktanalyseworkshops gav ikke kun Oxfam IBIS en mere nuanceret forståelse af de sammenhænge som organisationen arbejder i, men havde også den værdi, at den bragte forskellige aktører sammen og dannede rammen for, at de kunne diskutere og definere de konflikter, som påvirker dem og deres lokalsamfund.
Dermed indledte workshopperne en vigtig dialog mellem samfundsaktører, som ellers ikke ville have samledes for at analysere og diskutere fælles udfordringer og løsninger.
Vi skal huske at konflikter ikke udformer sig ens på tværs af sammenhænge
På trods af at de to lande pegede på samme slags konflikt som den største udfordring, viste der sig at være en mærkbar forskel, da dialogen faldt på, hvordan konflikten kan håndteres og løses.
I en af landesammenhængene var der tvivl om, om hvordan man kan involvere traditionelle og religiøse ledere. Disse grupper anses ofte som legitime aktører i lokalsamfund. Dette er da også tilfældet i et af landene. I det andet land derimod, er traditionelle og religiøse ledere ofte tæt knyttet til lokal politik og lokale økonomiske strukturer.
Dette sår tvivl om, hvordan de skal positioneres i konfliktløsningsindsatser, om hvorvidt de er egnede som mæglere i denne situation – som de så ofte betragtes som egnede til.
Det må være en påmindelse til os om altid at tage den lokale sammenhæng i betragtning, og passe på med at antage at generiske ’best practices’ er brugbare i alle situationer.
Vores sprogbrug har en betydning
Et andet tema, som opstod under de lokale workshops, og også blev bragt på banen til briefingen i Danmark, drejer sig om brugen af begreber såsom ’voldelig ekstremisme’ og ’radikalisering’.
På trods af at disse begreber er blevet almindelig brug blandt multilaterale institutioner og donorer og også har indfundet sig hos NGOer, civilsamfundsorganisationer mm., gemmer de på en del tvetydighed.
Der findes en række forskellige definitioner på sådanne fænomener og ikke meget forskning og evidens herom. Refleksion omkring vores sprogbrug, om hvordan vi forstår forskellige begreber, og hvilken betydning det har for vores program-arbejde, at vi bruger netop disse begreber, er et vigtigt element i konfliktanalyse.
Disse refleksioner minder os om, at vi skal fortsætte med at udføre fælles konfliktanalyser, som tager udgangspunkt i lokale sammenhænge, og at vi skal indsamle viden gennem sådanne processer og lære heraf.
Sydsudan
Vær med til næste netværksmøde, som handler om hvordan vi sikrer inklusion af lokale perspektiver i Sydsudan. Mødet finder sted den 14. december. Det er endvidere muligt at søge om kapacitetstræning og støtte i at arbejde med konfliktfølsomhed og konfliktanalyse i din organisation.
Du finder flere informationer om netværket og vores kommende arrangementer via dette link
Find ovenstående artikel på engelsk hos Globalt Fokus
Anne Kristine Raunkiær-Jensen skriver på vegne af Netværket for Konfliktforebyggelse og Fredsopbygning