Erhvervsprofiler ind i CARE-bestyrelse

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

2 markante figurer i dansk erhvervsliv, Susanne Larsen, administrerende direktør i SAS Danmark og Orla Grøn Pedersen, direktør i Dansk Svineproduktion og i Danske Slagterier, er valgt ind i CARE Danmarks bestyrelse.

Orla Grøn Pedersen har i et år været suppleant til bestyrelsen, mens Susanne Larsen er ny i CARE Danmark sammenhæng.

Susanne Larsen har været administrerende direktør i SAS Danmark i snart 4 år og sidder i en række bestyrelser. Og hun tøvede ikke med at påtage sig endnu en post, da opfordringen kom.

– Det er en opfordring, der ikke var svær at sige ja til. CARE Danmark gør et stort og nødvendigt arbejde, og jeg kan fuldt ud tilslutte mig CARES mål om at hjælpe verdens fattigste til at klare sig selv, siger Susanne Larsen, der dog ikke forventer, at bestyrelsesarbejdet i CARE Danmark vil adskille sig fra hendes andre bestyrelsesposter.

– Enhver bestyrelse har ansvaret for strategi og for at holde fokus, og sådan er det også i en hjælpeorganisation. Men det er klart, at CARE Danmarks mission er en anden end i en bundlinje-fokuseret virksomhed. Jeg går ydmygt til opgaven og håber at kunne være med til at gøre en lille forskel.

– Jeg er ret sikker på, at samarbejdet også vil give mig et andet perspektiv på nogle af de konkrete dagligdags udfordringer, som eksempelvis en fattig kvinde i Vietnam bokser med for at gøre tilværelsen bedre for sig selv og sin familie, slutter Susanne Larsen.

Orla Grøn Pedersen er direktør i Dansk Svineproduktion, og det er hans professionelle baggrund, der motiverede ham til at stille op til CARE Danmarks bestyrelse.

– Det handler selvfølgelig om, at CARE Danmark arbejder for et ædelt formål. Men derudover kender jeg til jordbrug og naturområder med særlige behov forskellige steder i verden, siger Orla Grøn Pedersen, og understreger, at CARE Danmarks programmer udmærker sig ved deres bredde, målrettede indsats samt fokus på klimaforhold og kvinders muligheder.

– Hvis jeg kan bidrage til CARE Danmarks arbejde, der grundlæggende hviler på et godt menneskesyn, så giver jeg gerne en del af min fritid. Jeg har allerede deltaget en smule, og kender de kompetente mennesker, der er i bestyrelsen, så jeg ser frem til arbejdet, slutter Orla Grøn Pedersen.