Et år efter: Jordskælvsofre i Nepal har stadig brug for hjælp

nepal_missoest_boern_roder_i_murbrokkerne_for_at_finde_mursten_som_maaske_kan_bruges_til_at_genopbygge
I dagene efetr skælvet roder børn i murbrokkerne for at finde mursten, der måske kan bruges til genopbygning.
Foto: Mission Øst
Forfatter billede

Jordskælv i Nepal

Nepal blev ramt af to voldsomme jordskælv den 25. april og 12. maj 2015.

Det første skælv blev målt til en styrke på 7,8 på den såkaldte MMS-skala, mens det andet blev målt til 7,3.

Flere end 8.790 mennesker mistede livet og 22.300 blev kvæstet i de to skælv.

Over en halv million huse styrtede sammen og 2,8 millioner mennesker blev hjemløse.

Med knap 9.000 døde og flere end dobbelt så mange sårede var sidste års jordskælv i Nepal de værste, det lille fattige land har oplevet i 80 år.

Over en halv million huse blev ødelagt og 2,8 millioner mennesker gjort hjemløse, og livsgrundlaget for flere hundrede tusinde mennesker blev vanskeligere end før.

Da hjem og skoler kollapsede, blev vandtilførsel og sanitetsforhold totalt ødelagt. I de fleste landsbyer brasede 90 procent af husene sammen, og i nogle var ikke en eneste bygning ladt tilbage.

WFP: De mest udsatte mistede mest

Organisationen uddelte fødevarehjælp til 2 millioner mennesker inden for seks uger efter jordskælvet, og har brugt fødevarebistand til at støtte det tidlige genopbygningsarbejde ved at betale folk med mad eller penge for at genopbygge samfundenes infrastruktur.

Tre faser

Folkekirkens Nødhjælp er en af de danske organisationer, der har kontor i Nepal, og de ansatte kunne derfor gå i gang med et nødhjælpsarbejde i samme øjeblik, som støvet lagde sig.

Kathmandu i ruiner efter det første skælv.


Foto: Mission Øst
Folkekirkens Nødhjælp har i det seneste år haft et stort hold eksperter i gang med at hjælpe nepaleserne med at opbygge et nyt liv med stor opbakning fra donationer indsamlet blandt danskerne.

I første fase bestod indsatsen i uddeling af fødevarer (blandt andet ris, linser, kikærter, olie og salt), telte og presenninger og drikkevand. Desuden installerede Folkekirkens Nødhjælp nødtoiletter og tilbød krisehjælp til folk i chok og nød.

I anden fase var fokus på at bygge permanente toiletter og sikre adgang til rent drikkevand, uddele pakker med hygiejneartikler – f.eks. sæbe, spand, tabletter til at rense vand etc. og fortsætte det psykosociale arbejde. Der blev også uddelt kontanter, så folk kunne bygge midlertidige boliger og købe fornødenheder hos lokale handlende – og dermed støtte det lokale marked.

I tredje fase, som stadig foregår, støtter Folkekirkens Nødhjælp folks kamp for at komme på fode igen og klare sig selv. I denne fase har familier fået penge til at investere i f.eks. landbrug eller forretning.

Trods bedre fødevaresikkerhed i de jordskælvsramte områder til dels på grund af humanitær bistand, er der stadig udsatte områder. En fjerdedel af befolkningen i Nepal lever for mindre end 1,25 dollars om dagen. De bruger i gennemsnit 60 procent af deres indkomst på mad, hvilket gør det svært for dem at magte katastrofer og kraftigt stigende fødevarepriser.

Beredskab sikrer hurtig indsats

WFP vil også udvide sine beredskabsforanstaltninger. En måned før jordskælvet, etablerede WFP en humanitær operativ base (HSA) ved siden af Kathmandu lufthavn, som blev centrum for nødhjælp i den tidlige indsats. Det anslås, at denne facilitet gjorde det muligt at leverer nødhjælp til de overlevende flere uger hurtigere, end det ellers ville have været muligt.

Ifølge distriktsmyndighederne er 262.773 personer fortsat påvirket af, at 691 vandsystemer blev helt eller delvis ødelagt under jordskælvene.

I det forløbne år er vandingssystemer blevet bygget eller repareret på 546 hektar landbrugsjord, 729 kilometer biveje og 1.714 kilometer bjergstier er blevet repareret, oplyser FN.