EU skal kæmpe for et bedre miljø og mindre belastning af klimaet. Det må være budskabet fra danskerne til det europæiske fællesskab i en måling offentliggjort af EU i denne uge.
56% af de adspurgte danskere peger således i undersøgelsen på, at det grønne bør prioriteres højest i EU. Næstmest tilslutning i Danmark er der til, at EU fokuserer på bekæmpelse af terror.
53% af danskerne peger på dette emne, som er det højest rangerede, hvis man spørger i alle EU-lande. Den tredjehøjeste prioritet blandt danskerne er indvandring, mens fremme af demokrati og menneskerettigheder indtager en fjerdeplads..
Tilfredshed med medlemsskabet
Målingen viser, at danskerne generelt er tilfredse med medlemsskabet af EU. 76% af de adspurgte danskerne i undersøgelsen er glade for at være med i fællesskabet – en stigning på 9 procentpoint fra 2017, mens 7% vender tommelfingeren nedad. Tallene for adspurgte i alle EU-lande er henholdsvis 60 og 12 procent.
Det må være godt nyt i Bruxelles og Strasbourg et år før valget til EU-Parlamentet skal finde sted. Her kan det ikke undgås, at posen bliver rystet godt og grundigt, da Storbritannien står til formelt at skulle forlade unionen.
EU har store planer med det grønne og skal ligeledes finde en passende rolle på den globale scene i en tid, hvor de ”europæiske værdier” siges at være i forfald. EU-Kommissionen har højtideligt lovet at indfri FN’s verdensmål internt og i samarbejde med eksterne parter. Det samme gælder for den globale klimaaftale, Paris-aftalen. Løfterne i begge skal være indfriet i 2030.
Det vil være op til det næste EU-Parlament, en ny kommissionsformand og et nyt hold af kommissærer at få sat yderligere fart på indfrielsen af EU’s globale pligter. Brexit og Storbritanniens udtræden af fællesskabet betyder, at der ryger en enorm bid af EU’s årlige budget og EU’s samlede støtte til udviklingslande, da Storbritannien er en af de største bidragsydere til udvikling i EU.
Forskydninger
Briternes farvel vil også betyde store forskydninger i magtfordelingen blandt de folkevalgte i EU.
Storbritannien har 73 pladser i Parlamentet, hvoraf langt de fleste er fra de konservative, UKIP og socialdemokraterne i Labour. Ikke en eneste af disse sidder i den konservative gruppe i EU-parlamentet, EPP, så den nuværende største politiske gruppe af folkevalgte i EU bliver ikke i nævneværdig grad berørt af det britiske fravær.
Det gør til gengæld den socialdemokratiske gruppe S&D, hvor der sidder 20 britiske parlamentarikere sammen med de danske socialdemokrater. De fire medlemmer af parlamentet fra Dansk Folkeparti sidder i gruppen ECR, som mister 18 medlemmer fra de britiske konservative. I det nuværende parlament er det næststørste hold i denne gruppe de 15 medlemmer fra det polske parti Lov og Orden (PiS).
Hvad det får af betydning for den førte politik vil tiden vise, når en ny sammensætning af EU-Parlamentet er en realitet om et års tid. Lige nu er der et forslag på bordet, som sikrer Danmark en plads mere, så vi i alt har 14 medlemmer blandt de folkevalgte i EU-Parlamentet.
Der kommer muligvis nyt blod fra Danmark til parlamentet, da både Alternativet og Enhedslisten for første gang byder ind med kandidater til unionen.
Margrete Auken genopstiller for Socialistisk Folkeparti til trods for, at hun med egne ord ”ikke er 65 længere”. Hun må glæde sig over de danske vælgeres fokus på miljø og klima, da hun sidder i den grønne gruppe og i en undersøgelse af NGO’er blev udnævnt til at være den danske parlamentariker i EU, der stemte grønnest i den forrige periode fra 2009 til 2014.
Globale løfter
På det udenrigspolitiske område skal den nye sammensætning af EU-Parlamentet og -Kommissionen sætte det store europæiske flagskib på kurs mod at internationale løfter, der er blevet givet de seneste år. I 2016 blev en ny strategi for udviklingssamarbejdet vedtaget med et løfte om, at EU skal give 0,7% af BNI i støtte til de fattigste lande i 2030.
Derudover er EU ved at færdiggøre det lovmæssige grundlag for at bekæmpe klimaforandringer i overensstemmelse med Paris-aftalen. Medlemslandenes klimaministre har bedt Kommissionen om at præsentere en plan for EU’s langsigtede klimabidrag i den første halvdel af 2019.
En langsigtet samarbejdsaftale med Afrika og Caribien, Cotonou-aftalen, skal ligeledes fornyes fra 2020. Der skal også værnes om natur og naturmangfoldigheden (biodiversiteten) i og udenfor Europa, og det ser ikke ud til, at målene i EU’s 2020-strategi for biodiversitet bliver udmøntet.
Der er lagt op til at vedtage en ny international plan for naturbeskyttelse i 2020 under FN, som sandsynligvis vil række til 2030.
Pilen peger altså i den grad på løfter, der skal munde ud i konkrete resultater i 2030. Der hviler dermed et tungt ansvar på de kommende kernepersoner i EU om at få arbejdet på sporet i de kommende mange år. En af de allervigtigste personer bliver afløseren for Jean-Claude Juncker, den nuværende formand for EU-Kommissionen.
Spitzenkandidat
Den plads vil sandsynligvis blive udfyldt via en proces kendt som Spitzenkandidat. I al enkelhed går det ud på, at de enkelte grupper i EU-Parlamentet vil udpege en kandidat til posten som kommissionsformand. Hvervet går til kandidaten for den gruppe, der får flest stemmer.
På den måde vil det være muligt for vælgerne i EU-nationerne at stemme direkte på en kommissionsformand er argumentet.
Medlemslandenes repræsentanter i Ministerrådet vil imidlertid også gerne have en finger med i spillet, så der har været lunkne meldinger herfra.
Valget til EU-Parlamentet finder sted i slutningen af maj 2019. Der skal være valg til Folketinget senest i juni samme år.
