BREMEN TEATER: Kenya-showet ”Out of Africa” præsenterer en harmløs og tilfældig potpourri fra et land, hvor de politiske spændinger i virkeligheden ligger lige under overfladen, og der er langt mellem bastskørterne.
Anmeldelse af Maria Bierbaum Oehlenschläger, U-landsnyt.dk
Trommer, rysten røv, klapperytmer, lidt James Brown, noget gospel, en række ballader, traditionelle perkussionrytmer og ja, glem ikke bastskørterne.
Det var blandt hovedingredienserne i showet ”Out of Africa”, som i disse dage vises i Danmark.
Sådan skriver man om Afrika
I 2005 udgav den kenyanske forfatter, Caine-Prize-vinderen, Binyavanga Wainaina et essay med titlen ”How to write about Africa”. Her opremser han med gennemsyret ironi og sarkasme det stereotype indhold i beskrivelser om Afrika. Den første linje i essayet lyder:
”Always use the word ‘Africa’ or ‘Darkness’ or ‘Safari’ in your title.” Og her kunne man tilføje ”magisk”, som i showets titel: ”Out Of Africa: A Safari Through Magical Kenya”.
Wainaina skriver længere nede i essayet: ”African characters should be colourful, exotic, larger than life—but empty inside, with no dialogue, no conflicts or resolutions in their stories, no depth or quirks to confuse the cause.”
Og det er netop dette, der er min virkelig anke mod et show som ”Out of Africa”: Den absolutte mangel på dybde, konflikt og samtidsrealisme.
Når kolonialismen skæres ned til et fjantet engelsk ægtepar, og hele maumau-oprøret reduceres til en perkussionbåren sangsekvens – hvor de to parter vel at mærke aldrig er på scenen samtidig – spænder showets implicitte ønske om at være harmløst og hyggeligt ben for, at det bliver rigtigt interessant og får vækket publikum af deres drømme om safari og sundowners.
Men det er nok heller ikke meningen for et show, der er støttet af Kenyas Turistministerium, at vække anstød eller pege på blot brøkdele af det kenyanske samfunds rigelige konfliktmateriale. Det hele er set før og føjer ikke noget nyt til danskernes forhold til Kenya – eller Afrika for den sags skyld.
Sikre publikumspleasere som James Brown-klassikeren ”I feel good”, ”Amazing Grace” og ”Row, row your boat” sat sammen med vekselvirkning mellem ballader og rytmiske numre – traditionelle trommer, gospel, bengamusik og lidt funk – gør heller ikke musiksiden udfordrende.
Der er til trods for de store smil og den fine energi ikke meget sjov over showet – for slet ikke at tale om det totale fravær af selvironi og distance. En mere reflekterende tilgang til Kenyas historie eller ironisk distance som i Brett Baileys afro-kitsch-show “House of the Holy Afro”, der spillede for fulde huse på Østerbro-teatret Republique i 2010, havde løst op for showets insisteren på klicheer.
Brudstykker
Showet er bygget op kronologisk med Kenya som menneskets vugge som udgangspunkt fulgt efter af krigerdans, masaitrommer, bastskørters hvirvlen. Nyere tid præsenteres gennem funk-musik på Mombasas strande og et svært lokaliserbart vredt hættetrøjenummer med omkvædet ”I am Unwalkable”.
Nedslagene i Kenyas historie er forudsigelige, men samtidig er der en mangel på klar mening og målrettet fremdrift i stykkets iver for at fremvise alt det, landet har at bryste sig af.
I første del afbrydes showet helt for at give plads til den dansk/mozambikanske sangerinde Yasmin Kierkegaard, bedre kendt som Yass, og hendes spritnye støttesang for SOS-børnebyerne med titlen ”SOS”. Showet støtter nemlig SOS-børnebyerne, og på alle sæder ligger materiale fra organisationen.
I anden del er der et længere intermezzo om Lake Victoria personificeret i en af de kvindelige performere på scenen. Det giver anledning til at nævne Barack Obama, det harmoniske liv ved vandet og søens næringsrige fisk. De to sidste er vist tilsnigelser, hvis man skal tro dokumentarfilmen ”Darwin’s Nightmare” (2004).
Det er, som det bliver sagt fra scenen i showets afsluttende del: ”Bits and bites, but we have so much more.” Personligt ville jeg gerne høre mere om alt det andet og kan ikke lade være med at tænke på, hvad der egentlig gemmer sig bag showets utvivlsomt talentfulde sangere og dansere, som jeg aldrig talte mere end 21 af.
Nej, showet er som en safari, der ender, uden at turisten har fået fotos af the big five i kasse: En skuffende oplevelse.
“Out of Africa” kan opleves på Bremen i København fra 21. november til 24. november, Ringsted Kongres Center den 25. november, Værket i Randers den 27.november, Musikhuset i Esbjerg den 28. november, Musikteatret Vejle den 29. november Tinghallen i Viborg den 30. november, Aalborg Kultur og Kongres Center den 1. december og Musikhuset Aarhus den 2. december.. Danmarkspremieren fandt sted på Horsens ny Teater 20. november.
