En visuel, sanselig og poetisk udstilling om bhutanesisk barndomskultur kan opleves i Aarhus.
“Udviklingen af et land må have et andet mål end vækst.”
Sådan sagde Bhutans demokratisk valgte premierminister Jigmi Y. Thinley under sit besøg i Danmark for 2 år siden.
Lykke er indskrevet i Bhutans forfatning, og udstillingen “Bhutan – Tordendrage i bevægelse” fortæller om, hvordan det lille buddhistiske lands vision om lykke som bruttonationalprodukt – Gross National Happiness – øver indflydelse på hverdag og skolegang. De fire hovedsøjler i GNH er bæredygtig og retfærdig socioøkonomisk vækst, beskyttelse af miljøet, bevarelse og fremme af kulturen samt gode styreformer.
Udstillingen i Aarhus viser også, hvordan bhutaneserne orienterer sig ud i verden og søger inspiration til nye veje med afsæt i deres traditionelle, buddhistiske baggrund.
“Bhutan – Tordendrage i bevægelse – En udstilling om barndom i Bhutan” kan se i Arkaden, Pustervig 2, Aarhus frem til 25. marts 2012. Der er fernisering fredag 10. februar kl. 14:30.
Udstillingen er støttet af CKU, Danida, Århus Kommune og The National Museum of Bhutan.