Et fyrtårn i u-landskabet fylder rundt

Forfatter billede

Journalist og forfatter Knud Vilby, Kastrup, fylder 70 torsdag d. 19. januar 2012.

Foto: Dansk Vietnamesisk Forening

Fødselaren blev tildelt u-lands-journalisternes hæderbevisning, “Nairobi-prisen”, i 2010 og ved den lejlighed kaldt et “fyrtårn i u-landskabet”, dvs det hjemlige solidaritets- og bistandsmiljø, der beskæftiger sig med verdens fattige nationer.

Ikke uden grund. Og ikke bare fordi han har befattet sig med u-landsforhold i så mange år – over 40. Men også på grund af hans enestående, indsigtsfulde og vedholdende indsats.

Han har sat sit mærke som få. Som debattør, journalist, forfatter, foredragsholder, konsulent, praktisk bistandsmand og flittigt organisationsmenneske.

Som DEBATTØR er det blevet til utallige velargumenterende indlæg i u-landsdebatten, skarpe når det var nødvendigt, og altid med de fattiges ve og vel for øje.

Eksempelvis er han en skattet og meget læst blogger her på U-lands-nyt.dk se feks. http://www.u-landsnyt.dk/blog/26/afrikas-smabonder-er-fornuftige-folk

Som JOURNALIST har han rapporteret fra de fjerneste egne til talrige blade, magasiner og andre medieplatforme. Og altid på en læseværdig og let tilgængelig måde. En reporter af den klassiske skole.

Det er blevet til stakkevis af artikler, timevis af indslag i radio- og TV, bl.a. som manuskriptforfatter på TV-dokumentarer fra Tanzania, Zambia, Uganda og Kenya.

Som FORFATTER har han favnet vidt og er nu oppe på at have udgivet 23 bøger, skrifter, oversigter m.v. Fra murstensværker på over 400 sider til den seneste af slagsen “UDSAT – Optegnelser om liv og nød”, der udkom i oktober i fjor og hvor han på mange måder samler op på sine iagttagelser gennem årene (anmeldes snarest her på U-landsnyt.dk).

Lige fra barndommen og opvæksten som møllersøn i midtsjællandske Gevninge, hvor han tidligt erfarede de sociale forskelle – “vi var de bedre folks børn, som det hed med et temmeligt ubehageligt udtryk” – til et helt arbejdslivs optagethed af at påtale og bekæmpe netop disse forskelle og roden til dem, nationalt som globalt.

Her bare et udpluk af de seneste udgivelser:

”Den Globale rejse” fra 1997 (3 opdaterede udgaver frem til 2006).
”Kampen mod de fattige” 2002.
“Uafhængig? – Afrikanske udfordringer. Beretninger fra Tanzania” 2005.
“Global vækst – Globale kriser” fra 2009.

Som FOREDRAGSHOLDER er han en engageret og levende fortæller og drager land og rige rundt som led i den u-landsoplysning, der fik så forringede vilkår under VK-regeringen (hvilket han som debattør selvsagt påtalte tit og ofte).

Som KONSULENT har han været inde over en stribe bistandsfaglige og miljømæssige områder både af dansk og internationalt tilsnit. Opdragsgiverne tæller Danida, de andre nordiske lande, EU, UNDP, UNESCO og NGOer.

Som BISTANDSPRAKTIKER fik han sin ilddåb, da han var koordinator for Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet i det dansk-etiopiske fællesprogram i North Wollo (1997-2001). Et program, der blev set som lidt af et figenblad, når nu Danida ikke gjorde mere i en af Afrikas vigtigste, fattigste og folkerigeste nationer (efter politisk pålæg herom).

Som ORGANISATIONSMENNESKE og tillidsvalgt person er hans profil nærmest overvældende. Vi tager listen med det samme og lader den tale for sig selv:

1972-76 og 1977-79: Chefredaktør på dagbladet Information.
1979-85: Danmarks Radio, souschef for Kultur- og Samfundsafdelingen.
1979-87: Formand for den Danske UNESCO Nationalkommission
1991-97: Formand for Mellemfolkeligt Samvirke.
1991-97: Medlem af U-landsstyrelsen.
1993-1999: Næstformand for (miljøagenturet) Danced.
1997- 2001: Dansk koordinator for et stort udviklingsprojekt i Etiopien.
– 2004: Formand for det danske råd, der har med mærkning af Økologiske varer at gøre. Og senere formand for EU’s råd for samme.
1998-2004: Formand for Dansk Forfatterforening
2001-08: Med i bestyrelsen for Center for Bioethics and Risk Assessment.
2005-til nu: Medlem af styrelsen i Folkekirkens nødhjælp
2005- til nu: Medlem af bestyrelsen for Det Økologiske Råd.
2007-til nu. Formand for Socialpolitisk Forening.
2008-til nu: Medlem af Timbuktu-fondens bestyrelse og formand for udvalget, der indstiller til Timbuktu-prisen for kritisk u-landsjournalistik.

Yndlingslandet Tanzania

Midt i alt dette står navnet Tanzania tilbage. Nordens yndlings u-land, som også har en særlig plads hos Knud Vilby.

Han har gæstet landet talrige gange, vurderet dets fejl og mangler – og resultater og fordele.

Som forfatter har han skrevet “Tanzania fra drøm til virkelighed”, Mellemfolkeligt Samvirke 1988, og “Uafhængig – afrikanske udfordrin-ger” – Beretninger fra Tanzania, en andengenerations-nation i en globaliseret verden. Forlaget Per Kofod 2005. Engelsk udgave 2007 – se også http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/04-03-09/bog-om-tanzania-af-knud-vilby-di…

Han var selvsagt også en af bidragyderne, da U-landsnyt.dk i december markerede Tanzanias (Tanganyikas) 50 års jubilæum som selvstændig nation med et særligt tema.

Vilbys tilbageblik kan læses på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/04-12-11/tanzania-blir-50-ar-2-hjerteligt-til-lykke-men-det

Ikke overraskende er det blevet til talrige hædersbevisninger og priser i årenes løb.

Og journalister har det nok lidt som fodboldspillere f.eks. – de sætter allermest pris på kollegers hæder.

Så da Vilby modtog u-landsjournalisternes hæderspris, Nairobi-prisen i 2010, var det en meget glad mand, der tog imod påskønnelsen.

Og få passede netop til denne pris som han. For som det hedder i Nairobi-klubbens vedtægter om kandidater til prisen:

”Klubben kan en gang om året uddele ”Nairobiprisen” til en person, gruppe eller organisation, som på anerkendelsesværdig måde har bragt fattige landes vilkår frem i danske medier, eller som har stået for et perspektivrigt initiativ til gavn for befolkningsgrupper i fattige lande.”

Hvad er det, der gør Knud unik?

I sin tale til prismodtageren på klubbens generalforsamling sagde dens formand, journalist Jan Kjær, bl.a.:

Knud var medstifter af Nairobi-klubben helt tilbage i juni 1976. Nu 34 år senere sidder han her i klubben sammen med medlemmer, hvoraf nogle end ikke var født den gang.

Bemærk aktiviteten de senere år. Nej, der er Ikke meget efterlønner, pensionist eller hængekøje over Knud, der – tro det eller ej – er født midt under 2. Verdenskrig.

Hvad er det, der gør Knud unik? Hvorfor er han så efterspurgt? Det har jeg nogle bud på, men der er nok mange flere.

Få har som Knud formået den vanskelige kunst at have fået støtte fra Danida – ofte gennem NGOer – og stadig være helt kritisk og uafhængig.

Han formår også at kombinere journalisthvervet med programarbejde og kampen for mere og bedre bistand og en renere klode. Da der var pres på u-landsbistandens 1 pct. for nogle år siden, var Knud på banen med vanlig intellekt og timing. Han var med til at stille forslag om ½ pct. oven i til miljø- og katastrofeindsatser. I stedet for en defensiv taktik gik man i offensiven. Smart.

Han er en skarp analytiker og særdeles velformuleret og har eminente formidlingsevner. Få formår som Knud at gøre det vanskelige globale stof nærværende og levende. Senest som talsmand for den store klima-demonstration i december (2009) kom de evner virkelig i brug, og budskaberne nåede ud over rampen.

Knud synes aldrig, han er vigtig som person. Det er sagen, der står i centrum: Forbedring af de fattige og udstødtes vilkår, hvad enten det er på Nørrebro eller i en landsby i Tanzania.

Ham, man lytter til

Han ejer ikke rundsave på albuerne. Ikke at han sætter sit fyrtårnslys under en skæppe. Næh, han har blot en naturlig autoritet, som gør, at det er ham, man lytter til.

Der er langt fra Knud til disse dages popsmarte radio- og TV-værter, som soler sig i de kulørte blade og hvis største interesse ser ud til at være størrelsen på deres stjernelønninger. Han har en personlig integritet som få andre.

Knud er Knud. Solidt plantet i Kastrup på Amager. Et helt og rart menneske.

Tro det eller ej, når man har set hans imponerende produktion og de mange tillidsposter. Han får faktisk god tid til familien. Hans gode radiostemme bliver endda luftet i kor sammen med kone og børn.

Måske er Knud ikke så høj målt i centimeter, men han er den allerstørste, når det kommer til at kæmpe for verdens svageste og fattigste – og formidling af samme stofområde.
(slut)

Privat er Knud Vilby gift med Ina Blicher-Jensen siden 1967.

Et stort til lykke på dagen fra

Redaktionen af U-landsnyt.dk