Caracas: På baggrund af tvivlsomme anklager om vælgersnyd annullerede Venezuelas højesteret folkeafstemningen til parlamentet i 2015, som ellers efterlod oppositionen med en supermajoritet i parlamentet. Venezuela øjnede herved muligheden for afslutningen af 18 års socialistisk styre.
Siden da har parlamentet været hindret udøvelsen af parlamentarisk ret, og præsident Nicolás Maduro har regeret igennem højesteretten samt en kontinuerlig proklamation af statslig undtagelsestilstand, der indebærer ekstra beføjelser.
Højesteretten har løbende dømt parlamentets beslutninger forfatningsstridige, mens Maduro yderligere har nægtet at sætte dato for fremtidige folkeafstemninger.
Ved en ad hoc beslutningsproces har regeringen spændt ben for oppositionens reelle politiske muligheder. Blandt andet har de folkevalgte oppositionspartier været tvunget til en genvalideringsrunde, bedst forklaret ved et fiktivt scenarie hvor vores nuværende regering ville tvinge oppositionspartier til underskriftindsamlinger for opstillingsberettigelse umiddelbart efter et valg – en kafkask hovedpine. En opstillingsberettigelse ingen reelt ved hvad betyder, da regeringen har suspenderet samtlige valg.
Det endelige skridt mod diktaturet
Højesterettens dom indebar eksplicit, at parlamentets funktion blev overdraget til højesteretten og dets instanser.
Det betød, at højesteretten nu rådede over alle lovgivningsmæssige beføjelser med yderligere mandat til overgivelse af disse til ”de instanser der findes passende”.
Højesteretten består af dommere, alle håndplukket af præsident Maduro og regeringen – de fleste indsat blot dage før folkeafstemningen i 2015, da regeringen stod til at miste majoriteten i parlamentet.
Adskillelsen af magten har de facto været ikke eksisterende, men for kritikere af regimet var dette den sidste dråbe der skulle til, før at Maduro officielt kunne betegnes som diktator.
Oppositionen anklages for forræderi
Med dommen over fratagelsen af parlamentarisk immunitet frygtede modstandere af regimet massearrestrationer af oppositionens politikere.
Nye spændinger mellem oppositionen og regeringen stammer fra oppositionens internationale kampagne omhandlende genoprettelsen af landets demokratiske institutioner, navnlig rettet mod OAS (Organisationen af Amerikanske Stater), en solidaritets og demokratifremmende organisation der tæller 35 medlemslande blandt det amerikanske kontinent.
Gennem en velsmurt propagandamaskine har regeringen brugt denne proces, som undskyldning for stempling af oppositionen som forrædere mod fædrelandet, der yderligere anklages for konspiration og handlende agenter for imperialistiske kræfter.
Med det in mente begrundede højesteretten således, at parlamentet handlede i foragt af forfatningen og som konsekvens deraf mistede dets beføjelser.
Demonstranter holdt i kort snor
Umiddelbart efter højesteretsbeslutning begyndte videoer af protesterende parlamentsmedlemmer med iturevne skjorter og skader pådraget af hæren foran højesteretsbygningen at florerer på de sociale medier med deltagelse af journalister og sympatisører fra begge parter. Sporadiske demonstrationer brød ud flere steder i landet, især Caracas. Regeringen har været brutale i håndteringen af demonstrationer, hvor 2014 især var et blodigt år med over 40 omkomne, det var derfor usikkert, om folket ville gå på gaden atter igen.
“Colectivos” – en regeringstro og paramilitær gruppe kendt for infiltrering af demonstrationer, udfører regeringens beskidte arbejde og tyer ofte til vold og drab. Stigende censur og intensiveret anholdelse af politiske fanger der i øjeblikket tæller 115 politikere, journalister og studerende, har ligeledes været udslagsgivende for tavsheden.
Maduro leger statsmand
Efter internationale fordømmelser begyndte at tikke ind, samt Mercosur – en regional handelsblok – aktiverede en indbygget demokratisk klausul grundet mangel af adskillelse af magt, vendte regeringen på en tallerken.
Regeringen lukkede højesterettens hjemmeside ned efter dommen og lørdag morgen, nu med en velfungerende hjemmeside, var kendelsen ændret.
Alt dette blot et par timer før oppositionens officielle demonstration.
På Maduros Twitter profil konstaterede præsidenten neutralt, at højesterettens dom havde skabt en hvis kontrovers angående adskillelse af magten, men alt dette nu var overstået.
Maduro hævdede yderligere, at han ingen kendskab havde til dommen, før højesterettens bekendtgørelse.
”At Maduro ændrer to linier, betyder ikke at kuppet ikke er en realitet” udtrykte parlamentsformand Julio Borges, der tilhører oppositionen, umiddelbart efter.
Højesteretten dementerer situationen som en misforståelse. Regeringen, dets affilierede og statskanaler har alle haft travlt med at vinkle historien, som en ”forfatningsmæssig sejr”. Med håbet om hurtigt at ryste denne historie af sig, er regeringens propagandamaskine begyndt at oversvømme befolkningen med nyheden om, at Venezuela sender humanitær hjælp til ”broderlandet” Columbia, der i øjeblikket lider under store vandmængder.
Ironisk, eftersom regeringen for blot en uge siden krydsede den colombianske grænse med 60 soldater til afholdelse af militærøvelse. En handling, der fik den colombianske præsident til at kritisere Maduro i hårde vendinger.
Tragikomisk er det ligeledes, at humanitær bistand sendes til Columbia, mens regeringen nægter selv at modtage nødhjælp. Med en fattigdomsprocent på 80% hvoraf 50% er betegnet ekstrem fattige, en superinflation på 800% og en ekstrem mangel på mad og medicin, er folket ved at løbe tør for muligheder.
Et udmattet folk
Spillet for galleriet fortsætter derfor i Venezuela. Med højesterettens beslutning om omskrivning af loven, ændrer det ikke på, at Venezuela befinder sig i en situation, hvor magten er centreret om Maduro.
Denne omstødelse beviser dog, at regeringen trods alt ikke er døve for international fordømmelse. Spørgsmålet er blot, hvor længe regeringen kan holde ud og hvisken i krogene antyder, at militærets indre linjer er begyndt at vise svaghedstegn.
En ting er dog sikkert; det internationale miljø må fortsat presse på. Befolkningen er udmattet og isolationen eskalerer dag for dag den nuværende humanitære og demokratiske krise.
Video af parlamentsmedlemmer løbende mod højesteretten efter dommen:
Læs reaktioner fra USA, fra UN High Commissioner for Human Rights og fra Tyskland
