Det er et underligt kup, der har fundet sted i Zimbabwe.
Reelt har militæret taget over, men generalerne har ikke erklæret militær undtagelsestilstand, sat forfatningen ud af kraft eller afsat landets statsoverhovede.
Men de meldinger, der er kommet fra generalerne, indeholder trusler om at tage magten i landet.
Det siger seniorkonsulent Piers Pigou fra tænketanken International Crisis Group i en analyse af udviklingen i landet.
Mandag sagde landets hærchef, Constantino Chiwenga, at medmindre der kom ”passende tiltag”, ville militæret gribe ind. Det var angiveligt for at tage sig af en sikkerhedstrussel rettet mod regeringspartiet og landet i det hele taget.
Det kom efter fyringen af landets vicepræsident, Emmerson Mnangagwa, den 6. november.
Mnangagwa har været på linje med militæret og Zimbabwes veteraner fra den 15 år lange frihedskamp, der endte med landets selvstændighed i 1980. Han havde befundet sig i en hård magtkamp om, hvem der skulle efterfølge landets 93-årige leder.
Mnangagwas vigtigste modstander i den magtkamp var Grace Mugabe, præsidentens kone, der leder en rivaliserende fraktion af ZANUP-PF veteraner kaldet G40. Desuden leder hun kvindernes fløj i partiet og er populær blandt unge partiaktivister.
Mange ubesvarede spørgsmål
Erklæringen opfordrede de centrale dele af regeringen og valgkredsene til at forblive fokuserede og rolige.
Der kan godt være opbakning til militærets indblanding fra flere sider, men det er en meget farlig og antidemokratisk præcedens der kan have store konsekvenser for Zimbabwe og ud over landets grænser, advarer Piers Pigou. Og det rejser en lang række spørgsmål:
Hvor meget længere kan denne åbenlyse militære indgriben undgå at blive karakteriseret som et statskup?
Vil militæret sammen med ZANU-PF og regeringen være i stand til at give denne intervention et skær af legitimitet?
Vil oppositionen og civilsamfundet tage en klar holdning til dette?
Vil præsident Mugabe, hvis kontroversielle valg i 2013 blev generelt accepteret, være villig og i stand til at følge en ny foreslået handlingsplan?
Læs hele analysen hos International Crisis Group
