Ingen af Camerouns cirka 250 forskellige etniske grupper er store nok til at dominere i landet, der ligger sydøst for Nigeria i den vestlige del af Centralafrika. Det har hidtil været Camerouns held, for landet har stort set undgået de interne etniske stridigheder, som mange andre afrikanske lande har været udsat for.
Men præsidentvalget i 2018, udbrud af lokal vold og senest en voldsom færdselsulykke i slutningen af januar, hvor 53 mennesker mistede livet, har vist, at stabiliteten blandt landets etniske grupper nu er ved at skride.
I en kronik kigger Arrey Elvis Ntui, senioranalytiker hos tænketanken International Crisis Group, nærmere på situationen i Cameroun.
Spreder hadtale på Facebook
Striden bunder i et omdiskuteret og konfliktfyldt valg i 2018. Her blev Poul Biya, Camerouns præsident gennem knap fire årtier, genvalgt.
Biya er selv fra bulu-folket, der er tæt allieret med de etniske beti, mens den primære oppositionsleder, Maurice Kamto, er bamikele, og det er her, skriver Ntui, at roden til de etniske stridigheder skal findes.
I protest mod et valg, som observatører har kritiseret for uregelmæssigheder, har Kamtos parti siden boykottet parlaments- og lokalvalg og kræver, at regeringen gennemfører valgreformer inden næste præsidentvalg. Biya er netop fyldt 88, og oppositionen frygter, at regeringspartiet vil gennemtrumfe et hurtigt valg, hvis præsidenten enten dør eller træder af, før hans periode officielt slutter i 2025.
Magtkampen mellem de to politiske fraktioner grupper er taget til og tager mere og mere farve efter etniske stridigheder, godt hjulpet på vej af Facebook og andre sociale medier:
”Mens den stigende brug af sociale medier har givet et velkomment løft for ytringsfriheden i et land, hvor regeringskontrollerede medier fylder det meste af medielandskabet, har det også haft en destabiliserende effekt. Platformene, og især Facebook – den mest populære sociale medieplatform i Cameroun med tæt på fire millioner brugere – bruges nu til at sprede etniske stereotyper, udveksle fornærmelser baseret på etnicitet, udbrede misinformation og endda tilskynde til vold. Det bidrager alt sammen til at grave grøften mellem de to parter dybere,” skriver Arrey Elvis Ntui i kronikken.
Kan puste til den anglofone krise
Seneste eksempel er et voldsomt færdselsuheld den 27. januar. Her kolliderede en passagerbus med en lastbil, der illegalt transporterede benzin – mindst 53 mennesker omkom, og 21 blev voldsomt forbrændt. Langt de fleste ofre var bamikele. Ifølge Arrey Elvis Ntui var Facebook efterfølgende fyldt med fornærmelser og nedgørende stereotype kommentarer rettet mod bamikele.
Der er også andre eksempler på opgør mellem de to grupperinger.
Nødvendigheden af at kvæle de etniske stridigheder, inden de eskalerer, understreges af det faktum, at Cameroun siden slutningen af 2017 har været plaget af en anden konflikt, nemlig den mellem den engelsksprogede og den fransksprogede del af befolkningen.
Læs også: Nu over 400.000 internt fordrevne i Camerouns engelsktalende regioner
Denne konflikt har bidraget væsentligt til landets mere end en million internt fordrevne – derudover er landet også mål for flygtninge fra nabolandene Nigeria og Den Centralafrikanske Republik.
Hvis, advarer Nturi, der ikke sættes ind for alvor, kan de etniske stridigheder føre til åben vold, hvilket vil puste til, hvad der populært kaldes den anglofone krise og for alvor true landets stabilitet.
Loven er røgslør
Arrey Elvis Ntui understreger, at der er folk fra begge politiske sider, der er opmærksomme på de enorme risici der er ved at etnificere politik, og som har luftet deres bekymringer. Men, skriver han, ingen af siderne har gjort meget for at dæmme op for spændingerne.
Selvom regeringen allerede i december 2018 indførte en lov, der kriminaliserer ”contempt of tribe” – altså etniskbaseret racisme – der giver mulighed for at straffe hadtale på sociale medier, er loven ikke blevet brugt én eneste gang. Oppositionen afviser da også loven samt regeringens seminarer om hate speech som røgslør, der bruges til at chikanere journalister.
Skal det lykkes at lægge låg på de etniske uroligheder må regeringen vise anderledes handlekraft, skriver senioranalytikeren, der sætter sin lid til, at den aldrende præsident vil pynte på sit eftermæle.
Biya & co. skal sætte gang i valgreformer og øge indsatsen mod etnisk baseret racisme – og så skal Facebook ind i kampen og gøre sit til, at platformen ikke fungerer som en skidtspreder for hadtale og etnisk racisme.
