Etniske kvinder stifter landsforening

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

KØBENHAVN, 20. Januar 2009: Danmark har fået sin første forening for unge etniske kvinder. Den nystiftede Forening af Unge Nydanske Kvinder (FUNK) samler unge etniske kvinder på tværs af religion og kultur i hele landet, oplyser Dansk Ungdoms Fællesråd på sin hjemmeside.

Stiftende generalforsamling i FUNK
Et lokalt netværk for etniske piger i Århus er på blot et halvt år blevet til den landsdækkende Forening af Unge Nydanske Kvinder (FUNK). Initiativtager og nyvalgt formand er den 23-årige lærerstuderende, Rosa Forozan Faizzad.

– Det startede i sjov med en Facebook-gruppe for en lille gruppe piger i Århus, men det viste sig hurtigt, at der var en stor interesse fra hele landet. Det behov har nu ført til en forening, forklarer Rosa Forozan Faizzad.

FUNK vil primært arbejde for at få flere unge nydanske kvinder til at engagere sig i samfundet og dermed tage ansvar eksempelvis via frivilligt arbejde. Foreningen vil desuden forsøge at etablere et netværk og styrke sammenholdet mellem unge nydanske kvinder. Bygge bro mellem forskellige kulturer for at opnå en større kulturforståelse blandt unge kvinder i Danmark, uanset trosretning, etnicitet, kultur, bygrænse m.m. og ikke mindst arbejde for at fremme integrationen i Danmark og formindske kulturkløften.

DUF har med økonomisk støtte, rådgivning og vejledning i hele processen medvirket til foreningens oprettelse.

Læs hele artiklen: www.duf.dk