EU forpligter sig på, at bistanden skal stige markant – glad Ulla Tørnæs (udvidet version)

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Efter hårde forhandlinger i Bruxelles lykkedes det tirsdag EU-landene at nå til enighed om en forpligtende aftale om at øge udviklingsbistanden med 20 milliarder euro (149 milliarder kr.) inden 2010, skriver flere blade onsdag.

Dermed kommer de 25 EU-lande op på at yde i alt 67 milliarder euro (499 milliarder kr.) om året svarende til 0,56 procent af landenes bruttonationalindkomst (BNI).

FN har i årtier opfordret verdens rige lande til at yde 0,7 procent af BNI i bistand til de fattige lande. Det mål regner EU-landene med at have nået i 2015.

– Jeg er utrolig glad for, at det efter hårde forhandlinger er lykkedes at nå til historisk enighed om udviklingsbistanden, siger en glad udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

– Det er første gang, at EU enes om en sådan forpligtende køreplan. Det betyder også, at EU-landene kan møde samlet op og tale med en stemme ved FNs topmøde om 2015-målene i New York til september, anfører Ulla Tørnæs.

Enigheden om at yde 0,56 procent i bistand inden 2010 er et kollektivt mål. Det vil sige, at EU-landenes samlede bistand i 2010 skal svare til 0,56 procent af deres samlede BNI. Halvdelen af stigningen skal ifølge aftalen øremærkes til Afrika.

Men de 15 “gamle” EU-lande skal ifølge aftalen op på en højere procent – 0,51 – end de 10 nye EU-lande, der kan nøjes med at hæve indsatsen til 0,17 pct. af deres BNI. Det hænger sammen med, at flere af de nye EU-lande kun har ydet meget beskeden u-landsbistand – eller slet ingen – før de kom ind i EU.

Danmark, Sverige og Holland bidrager i forvejen med 0,7 procent eller mere af BNI. Danmark yder i øjeblikket 0,84 pct. af BNI i bistand – en stor nedgang fra de 1,06 pct., som bistanden samlet set nåede op på det sidste hele år med SR-regeringen (2000).

Aftalen indebærer tillige, at EU-landene i perioden fra 2010 til 2015 øger deres bistand yderligere, således at alle de gamle EU-lande når op på at yde 0,7 procent af BNI inden 2015 – herunder sværvægterne Tyskland, Frankrig og Storbritannien -, og de nye EU-lande kommer op på 0,33 pct. inden 2015.

Med aftalen håber EU-diplomater, at EU kan lægge pres på ikke mindst USA og Japan, så de griber dybere i lommen med henblik på at leve op til de såkaldte 2015 mål.

Målene, som verdens stats- og regeringschefer endes om ved FNs årtusind-topmøde i New York i 2000, går overordnet ud på at halvere fattigdommen i verden inden 2015 ved bl.a. at hæve udviklingsbistanden betragteligt.

Ulla Tørnæs: – Det handler om troværdighed. Vi har sagt, at vi er enige om 2015-målene, så er det også nødvendigt, at vi lever op til det.

Men forhandlingerne har været vanskelige: – Det sværeste har været at få de 10 nye medlemslande (fortrinsvis i Østeuropa) med. De står jo i en vanskeligere situation end os andre, anfører Ulla Tørnæs.

På den baggrund er aftalen også et signal til eventuelt kommende EU-lande som Rumænien og Bulgarien om, at medlemskab af EU forpligter på bistandsområdet.