Af Thomas Jazrawi
Onsdag skal EU-Parlamentet tage stilling til biobrændstoffernes fremtid. Der vil højst sandsynligt blive sat en øvre grænse for den såkaldte madbenzin, men der er stadig stor spænding om det endelige udfald.
EU-Parlamentet vælger sandsynligvis i dag at forsøge at begrænse anvendelsen af biobrændstoffer lavet af fødevarer.
Det vil de gøre, når der skal stemmes om et ændringsforslag til EUs Direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.
Direktivet indeholder et krav om, at vedvarende energi skal udgøre 10 % af energien i transportsektoren i 2020. Det vil i praksis betyde, at de 10 % ville blive erstattet af de udskældte biobrændstoffer.
Biobrændstoffer lavet af fødevarer har været kritiseret for at være årsag til jordtyveri i u-lande, for at øge fødevarerpriser til stor skade for verdens fattige og for at have en højere CO2-udledning, hvis man regner ændringer i jordanvendelse med.
Derfor har EU-Parlamentet arbejdet på højtryk i 6 måneder for at komme med forslag til ændringer af direktivet.
Loft på madbenzin
Resultatet bliver sandynligvis, at der bliver sat et loft over den andel af den vedvarende energi, der kan komme fra biobrændstoffer lavet af fødevarer – også kaldet 1. generations biobrændstof eller madbenzin.
Det forventes, at afstemningen bliver tæt, så resultatet er på ingen måde sikkert. Et sobert bud er dog et loft på 5,5 %. Britta Thomsen, der har været Socialdemokraternes chefforhandler, er ganske godt tilfreds med dette udfald af de langvarige forhandlinger.
“Jeg synes, det er et meget godt kompromis, vi har fået”, siger hun til U-landsnyt.dk.
Margrethe Auken (SF) og Parlamentets miljøudvalg har ligeledes sagt god for et kompromis på 5,5 %, fordi der er andre gode elementer i ændringsforslaget.
Hun mener dog, at man helt skal afskaffe 1. generations biobrændstoffer, da de har en tvivlsom klimaeffekt og en helt utvivlsom effekt på verdens fødevareproduktion og biodiversitet, lyder det fra hendes presseassistent.
Til gengæld ser Venstres Jens Rohde gerne et loft på 7,5 %. Det fremgår af en artikel i Altinget fra juni. U-landsnyt.dk har forsøgt at få en nærmere begrundelse fra Rohde, men han har ikke besvaret henvendelsen.
Et loft forhindrer ikke en stigning
Et loft på 5,5 % vil betyde, at anvendelsen af 1. generations biobrændstof vil falde i forhold til de 10 %, der er målet i 2020. Til gengæld levner det rum for, at biobrændstof lavet af fødevarer stadig kan stige lidt i forhold til det nuværende niveau.
I dag bliver der nemlig anvendt 4,7 % af det fødevarebaserede biobrændstof i Europas benzintanke. Derfor er der reelt tale om en stigning, hvis Parlamentet vælger et loft højere end dette niveau.
Samtidigt ser det ud til, at der vil blive sat en minimumsgrænse for brugen af avancerede biobrændstoffer, der er lavet af rest- eller affaldsprodukter.
Britta Thomsen har selv kæmpet for at få bindende krav om avancerede biobrændstoffer ind i direktivet.
“Jeg er dybt imponeret over, hvor langt teknologien er fremme. Tænk, at vi nu kan dyrke hvede til vores franskbrød og så hælde den overskydende halm i benzintanken, når vi skal ned og købe franskbrødet i bageren”, siger hun.
Afstemningen foregår senere i dag (onsdag), og der forventes at være spænding til det sidste.
