Der kommer muligvis endnu mere humanitær nødhjælp til Afghanistan fra EU, men kassen til udviklingsbistanden er foreløbigt lukket. Det drejer sig om 7,5 milliarder danske kroner de næste syv år. Hvis de midler skal udbetales, er der strenge krav til en ny afghansk regering.
Det er budskabet fra EU-kommissionen efter et møde mellem EU’s udenrigsministre fredag. Og på den efterfølgende pressekonference kunne EU’s udenrigsansvarlige, Josep Borrell, fortælle, at man er ganske klar over konsekvenserne for den afghanske statskasse.
”Vi er fuldt ud klar over, at Taliban står over for en mangel på likvide midler ikke bare til at udbetale løn, men til at betale alt. (…) For mig er det en del af virkeligheden, og den nye afghanske regering bliver nødt til at håndtere det, og vi er klar til at hjælpe med betingelser. (…) [D]en humanitære hjælp er ubetinget, men for at have en finansiel relation er der naturligvis betingelser, som skal overholdes,” svarede han på et spørgsmål på pressemødet fredag.
Betingelser for milliarder
Udenrigsministrene kom frem til fem betingelser for at anerkende en ny afghansk regering. Den nye regering skal først og fremmest sørge for, at landet ikke bliver en base for terrorisme mod andre lande. Dernæst gælder det, at regeringen skal respektere retsstatsprincipper, mediefrihed og menneskerettigheder, særligt kvinders rettigheder.
En tredje betingelse er dannelsen af en inklusiv og repræsentativ regering, mens det fjerde krav er fri adgang for den humanitære bistand. Sidst kræver EU, at udlændinge og truede afghanere, som ønsker det, kan forlade landet.
Den Europæiske Udenrigstjeneste har fået til opgave af at koordinere kontakten med den nye regering i Afghanistan. Hvis sikkerhedssituationen tillader det, vil det arbejde ske fra Kabul, og ellers vil man flytte til Doha i Qatar, hvor Taliban har et politisk kontor.
Lige nu er der fuldt fokus på at få evakueret medarbejdere og medhjælpere i Afghanistan, og derudover vil man støtte evakuering af EU-borgere samt afghanere i risiko.
På pressemødet understregede Josep Borrell, at fordelingen af de evakuerede afghanere blandt medlemslande vil ske på frivillig basis og sagde også, at der ikke er nogen forpligtelse fra EU’s medlemslande om at tage imod flygtningene.
EU forsøgte at nå til enighed om en fælles strategi for migration under den seneste flygtningekrise i 2015, men det er stadig ikke lykkes.
Fokus på Pakistan
Det slovenske formandskab for ministerrådet nævner, at der er enighed blandt udenrigsministrene om, at situationen i 2015 og 2016, hvor syriske flygtninge vandrede ind i EU, ikke må gentage sig.
”De (ministrene, red.) understregede, at for at undgå en humanitær katastrofe og en mulig migrationsbølge mod Europa må EU samarbejde med Afghanistans nabolande og andre internationale nøglespillere,” lyder det i en pressemeddelelse.
Samme toner lyder fra forperson for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen. Det kunne betyde, at særligt Iran og Pakistan er i søgelyset. EU giver i forvejen humanitær nødhjælp til afghanske flygtninge i begge lande, og ifølge EU er der allerede omkring 3,65 millioner afghanske flygtninge i Iran, mens Pakistan huser tre millioner.
Der er særligt fokus på Pakistan blandt europæiske regeringer. På blot en uge har udenrigsministre fra Holland, Tyskland og Storbritannien besøgt landet, skriver Politico. Derfor er der noget, der tyder på, at EU håber at lave en aftale med Islamabad, som minder om den, der blev lavet med Tyrkiet som følge af den seneste flygtningekrise i 2015.
