Der var ikke stor spænding om resultatet, da Paris-aftalen blev sat til afstemning i Europa-Parlamentet tirsdag. 90% stemte for officielt at godkende aftalen.
Heriblandt var alle de danske parlamentarikere, undtagen Morten Helveg Petersen (B), der ikke var til stede, og de to medlemmer af Dansk Folkeparti, som stemte ”Abstained”, hvilket svarer til at undlade at stemme.
Det gjorde de til trods for, at deres gruppe i Parlamentet, ECR, anbefalede et ja til aftalen.
I alt stemte 610 parlamentarikere ja, mens 38 stemte nej. 31 valgte “Abstain”.
Der var mange, der frygtede, at EU ikke ville kunne nå at tilslutte sig pagten med den langsommelige beslutningsproces i unionen. Det har været et kapløb med tiden efter det blev klart, at den globale pagt ville træde i kraft hurtigt.
”EU har lang og stolt tradition”
Ban Ki-moon, der har haft klimaaftalen som en af sine hovedprioriteter, holdt en tale til Parlamentet, før afstemningen.
”EU har en lang og stolt tradition for lederskab med klimaforandringer, den definerende udfordring i vores tid. Jeg opfordrer jer til at bygge videre på jeres stolte tradition og støtte den hurtige ratifikation af Paris-aftalen”, lød det fra generalsekretæren.
Det er et krav, at mindst 55 lande, som tilsammen udgør mindst 55% af de globale udledninger tilslutter sig aftalen, inden den kan træde i kraft.
Indien med sin andel af de klimaskadelige udledninger på lidt over 4%, ratificerede klimapagten søndag, så EU blev det afgørende lod, som hiver aftaleparternes andel af udledninger over de 55%.
Det har den spanske klimakommissær heller ikke lagt skjul på.
”EU udløste i dag i New York Paris-aftalens ikrafttræden”, skrev klimachefen på Twitter onsdag.
Fredag vil EU officielt overdrage planen (means of ratification, som det hedder) i FN’s varetægt.
Det var en beslutning sidste fredag om at hastebehandle ratificeringen af pagten, som gjorde det muligt for EU at tage del i aftalen inden verdens nationer i næste måned mødes i Marokko til klimarunden COP22.
Kina og USA færdiggjorde processen tidligt efter sommerferien, mens de europæiske nationer diskuterede om, hvorvidt de skulle blive enige om at fordele forpligtelserne mellem sig, inden tiltrædelsen.
Dette slagsmål er nu udskudt til senere. Det samme er mange af medlemslandenes tilslutning, heriblandt Danmark.
Træder i kraft i november
Klimaminister Lars Chr. Lilleholt har lovet, at det vil ske efter Folketingets åbning, som foregik onsdag.
Det ser ud til, at Paris-aftalen nu kan træde i kraft d. 4. november – lige før det amerikanske præsidentvalg, hvor den republikanske kandidat ,Donald Trump, har lovet at få USA meldt ud af aftalen.
Den amerikanske præsident Barack Obama har læst på lektien. Den sidste store internationale aftale, Kyotoaftalen, blev underskrevet af Bill Clinton, men han fik den aldrig godkendt gennem det amerikanske system.
Hans efterfølger, George W. Bush, valgte derefter at lade USA udtræde af protokollen. Kyotoaftalen trådte først officielt i kraft i 2005 – 7 år efter vedtagelsen ved klimatopmødet december 1997 i den japanske by, som har navngivet den.
Denne gang binder aftalen landene i mindst 4 år efter tiltrædelse.
Den amerikanske præsident holdt onsdag aften dansk tid et pressemøde uden for Det Hvide Hus i anledning af Paris-aftalens ikrafttræden.
Læs presemeddelelse fra EU-Parlamentet her:
Læs Ban Ki-moons tale i EU-parlamentet her:
https://www.un.org/sg/en/content/sg/speeches/2016-10-04/remarks-european-parliament-paris-agreement
Læs eller hør Barack Obamas tale her:
