Skal det være EU-Kommissionen eller medlemslandene, der er ansvarlige for at indfri FN’s verdensmål? Eller skal EU hvile på laurbærrene og satse på at støtte indsatsen for at opfylde målene uden for kontinentets grænser?
siger kommissionens første vicepræsident Frans Timmermanns i en pressemeddelelse sidste uge.
Det er en opgave, som i så fald sandsynligvis vil tilfalde de parlamentarikere og kommissærer, der bliver valgt for en femårsperiode ved og efter valget til EU-parlamentet i maj.
mener den franske tænketank IDDRI, som peger på, at rapporten er blevet udskudt flere gange. Alligevel er der vigtige tanker i udredningen, lyder dommen, og IDDRI fremhæver et af de tre scenarier som særligt ambitiøst.
Tre veje til bæredygtighed
Der var mange store og flotte ord fra EU-toppen, da FN’s verdensmål blev vedtaget i 2015.
interview med Globalnyt i 2015 om strategien.
Scenarie nummer 2 er en strategi, hvor EU-Kommissionen fortsætter med at strømline verdensmålene i alle de relevante politikker fra unionen, men ikke via lovgivning tvinger medlemslandene til konkret handling.
”Dette scenarie vil være det mest transformative, hvis det kommer til at fungere som Europas strategi for 2030 og grundlaget for den nye kommissions prioriteter”, skriver Elisabeth Hege, forsker ved tænketanken.
Ulempen ved denne strategi er, at det vil tage tid, da det kræver enighed på tværs af EU-Kommissionens kommissariater og blandt medlemslandene – og konsensus blandt sidstnævnte er ikke altid lige nemt, som de senere år har vist.
Scenarie 2 vil betyde et lettere forbedret status quo for arbejdet med verdensmålene i unionen, vurderer IDDRI, og forslaget indebærer bl.a. en særlig kommissær for bæredygtighed.
Fire fokusområder
Reflektionspapiret fremhæver fire områder, hvor EU og dets medlemslande bør gøre det bedre for at opfylde målene for bæredygtig udvikling.
Det gælder cirkulær økonomi, bæredygtig fødevareproduktion, energi og transport samt social retfærdighed i omstillingen.
Der er store økonomiske muligheder for EU i en særlig indsats på disse områder, mener kommissionen. Eksempelvis kan en ambitiøs omstilling til cirkulær økonomi give nettogevinster for 1,8 billioner euro og skabe 1 millioner jobs i 2030, lyder det.
Den cirkulære økonomi handler om at spilde så få ressourcer som muligt og gøre op med affald.
