Tirsdag nikkede EU’s miljøministre ja til en fiskeriaftale med Cookøerne på et ministerrådsmøde i Bruxelles. Aftalen trådte officielt i kraft februar, hvor EU-parlamentet stemte den igennem med et stort flertal.
Den giver tilladelse til, at fire store fiskerbåde kan fange op til 7000 ton tun årligt i Cookøernes farvand de kommende år. Til gengæld får den lille øgruppe i Stillehavet millioner fra EU i kompensation og støtte.
Det er særligt Spanien, der har haft interesse i tunene i det sydlige Stillehav, og de fire både er spanske.
Der har ikke været meget debat om aftalen i europæiske medier, men der har bestemt ikke været ubetinget begejstring over aftalen i ønationen.
Ikke nok fisk til lokale
De første store fiskerbåde skulle nu så småt være i færd med at læsse de første fangster af tun op på dækkene. Det til trods for, at der har været stor modstand blandt lokale over initiativet. Mange på øgruppen frygter, at planerne vil ramme deres egen fangst.
”Fiskene i vores farvande tilhører folk på Cookøerne og må gå til velstand og gavn for folket”, sagde oppositionspolitikeren William (Smiley) Heather sidste forår.
Der er lavet undersøgelser, som viser, at der skulle være tilstrækkelige mængder af tunfisk i farvandet til både de europæiske og de lokale, skriver Undercurrent News, men det har ikke beroliget Cookøernes egne fiskere.
”Vores lokale fiskere er den rette kilde til data. Det er dem, der fortæller os, at der ikke er fisk, fiskene bliver mindre, fiskerne bliver nødt til at sejle længere væk for at fange store fisk. Sandheden er, at det går nedad med mængden af tun ved Cookøerne”, siger William Framhein, leder af en gruppe oprindelige folk, ifølge sitet.
Don Beer, formanden for den lokale fiskeribranche (Cook Islands Fishing Association), medgiver, at der er en god og sund population af skipjack-tun (bugstribet bonit), som aftalen handler om, men han er særligt bekymret for bifangst af andre typer.
Han understreger, at de fleste medlemmer af brancheforeningen er småfiskere, der fisker i små både eller kanoer, fremgår det af en artikel af Radio New Zealand.
Modstand mod fiskemetode
De europæiske både vil anvende en teknik, der er kendt som notfiskeri. Det foregår ved hjælp af store net, der kan indkapsle stimer af fisk.
En del af modstanden mod EU-aftalen har lokalt handlet om denne fisketeknik. ”Ingen notfiskeri ved Cookøerne”, har man blandt andet kunne læse på bannere ved demontrationer imod aftalen.
Te Ipukera Society er en miljøorganisationen i Stillehavsnationen, og den ønsker ikke notfiskeri i farvandet omkring øerne. Organisationen har tidligere i et åbent brev anmodet ministeren om at forbyde fiskemetoden ved Cookøerne.
Den har også stået bag en underskriftsindsamling mod notfiskeri, som blev signeret af 4000 indbyggere. Det lyder ikke af så meget, men det er faktisk omkring halvdelen af den lille ønations stemmeberettigede borgere.
Det er i dag ulovligt at fiske med nettene i en afstand af 44 kilometer fra land. Oprindelige folk og miljøaktivister har kæmpet for at få denne afstand øget til 93 kilometer, men regeringen mener, at den nuværende grænse er tilstrækkelig.
Disse diskussioner er foregået i forbindelse med oprettelsen af verdens største marinepark, den såkaldte Marae Moana.
Det skriver Radio New Zealand.
EU-millioner
Selve aftalen giver tilladelse til, at 4 notfiskebåde fra EU kan fange op til 7000 ton tun om året i fire år. Til gengæld modtager ønationen omkring 5,3 millioner Euro (knap 40 millioner danske kroner) i kompensation og støtte. Det fremgår af EU’s egen beskrivelse af aftalen.
Aftalen, der kaldes Partnerskabsaftale for Bæredygtig Fiskeri (Sustainable Fisheries Partnership Agreement), er ifølge beskrivelsen baseret på den bedste tilgængelige videnskab.
Pagten er underskrevet af begge parter og EU-Parlamentet stemte den igennem d. 14. februar. Tirsdag vedtog EU's miljøministre altså endeligt aftalen.
Læs mere om aftalen i nedenstående link fra Europa-Kommissionen.
