Det var med nød og næppe, men det skete: EU tilsluttede sig Paris-aftalen inden næste store runde af klimaforhandlingerne i Marokko.
Den er ikke helt hjemme endnu, for beslutningen skal lige stemmes igennem EU-Parlamentet, men det skulle være en formalitet. Dermed kan EU sidde med i inderkredsen af lande, når COP22-runden starter i november i den marokkanske by Marrakesh.
”Det var et historisk øjeblik i Bruxelles i dag. EU viser handling og skubber på det globale momentum for at få klimaaftalen til at træde i kraft hurtigst muligt”, lyder det fra klimaminister Lars Chr. Lilleholt, som fortsætter:
”Det er enormt glædeligt, at det er gået så hurtigt, og derfor er jeg meget tilfreds med, at EU hastebehandler denne vigtige sag og viser lederskab. Det er nu realistisk at håbe på, at klimaftalen træder i kraft allerede i år, og dermed går startskuddet til global grøn omstilling for alvor”.
Det havde været pinligt for EU, hvis den selvudnævnte klimaleder ikke kunne være med i frontlinjen, når klimaaftalen endeligt kan træde i kraft, sandsynligvis i oktober.
”Vores omdømme var på spil”, sagde EU’s klimakommissær Miguel Arias Cañete, ifølge EU-sitet Euractiv.
”De sagde, at Europa var for kompliceret til hurtigt at nå til enighed. De sagde, der var for mange udfordringer. De sagde, vi var ren snak”, fortsatte spanieren triumferende ved pressemødet fredag.
Danmark klar i oktober
Paris-aftalen blev vedtaget i den franske hovedstad, som har lagt navn til pagten, i december. Derefter blev den underskrevet af næsten alle verdens lande ved en ceremoni i april.
Det sidste skridt er, at nationerne ratificerer aftalen ved at indføre den i lovgivningen gennem de forskellige parlamentariske systemer.
Når mindst 55 lande, som samlet udgør mindst 55% af de globale udledninger, har tilsluttet sig kan aftalen træde i kraft.
”Der skal nu handles, og gennem ratificeringen forpligtiger landene sig også på at gå i gang”, siger Mattias Söderberg, klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp.
”Rapporter om klimaforandringernes effekter bliver desværre mere hyppige. For Folkekirkens Nødhjælps partnere rundt om i verden leder det til sult, konflikter og udfordringer med at skabe den vækst og udvikling, vi alle vil se. Med Paris-aftalen i hånden har regeringerne fået en lang liste med opgaver, som de nu kan gå i gang med”, fortsætter han.
Der er kun enkelte EU-lande, som har ratificeret aftalen individuelt, men det kan så ske efter den samlede EU-tiltrædelse.
Den danske klimaminister lover hurtig dansk tiltrædelse i starten af oktober, når Folketinget åbner igen.
”Regeringen meldte allerede ud i foråret, at vi i løbet af efteråret vil fremsætte et beslutningsforslag om Danmarks ratifikation af Parisaftalen. Det sker nu den 5. oktober, så snart Folketinget er åbnet igen. Vi vil færdiggøre processen hurtigst muligt og i hvert fald inden COP22,” siger den danske klimaminister.
Byrdefordelingen
Det store problem for EU har været fordelingen af de forpligtelser, som tilslutningen til klimaaftalen indebærer.
Der har været diskussioner om, hvorvidt de 28 lande skulle nå til enighed om dette komplicerede spørgsmål inden tiltrædelsen.
Udfordringen er ikke blevet mindre af, at Storbritannien i juni stemte for en udmeldelse af unionen – den såkaldte Brexit – for det betyder, at de britiske byrder skal bæres af andre.
Ifølge Euractiv har kilder fortalt, at Frankrig truede med at indlevere ratifikationen direkte til FN frem for at vente på den samlede EU-tilslutning.
Nu gemmer man altså dette slagsmål til senere.
Med tilslutningen fra EU og Indien, der officielt tiltræder på Gandhis fødselsdag d. 2. oktober, er begge kriterier for ikrafttræden opnået, og Paris-aftalens bestemmelser vil være gældende for aftalens parter.
