EU ønsker at skære 60% i globale udslip med klimaaftale

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

EU-Kommissionen kommer med et udspil, der foreslår en bindende international klimaaftale med 60% reduktioner af udledning af drivhusgasser, ifølge et lækket dokument, som The Guardian er i besiddelse af. Reduktionen er dog i forhold til 2010 og ikke 1990, som man normalt opererer med.

Et udspil fra Europa-Kommissionen foreslår, at verden reducerer de klimaskadelige udledninger af drivhusgasser med 60% i 2050, skriver The Guardian mandag.

Desuden ønsker EU, at den kommende klimaaftale bliver juridisk bindende med vurdering af indsatsen hvert 5. år.

Der er tale om en kommunikation fra Europa-Kommissionen kaldet “Road to Paris”, som den britiske avis har haft adgang til i en lækket version.

Dokumentet beskriver EU’s tilgang til en ny klimaaftale, der efter planen skal vedtages i Paris ved slutningen af året, og skal viderebehandles i Europa-Parlamentet og af medlemslandene i ministerrådet, før udspillet kan blive endeligt vedtaget.

Det er normalt at beregne reduktion af klimaskadelige udledninger i forhold til 1990, men EU’s målsætning er imidlertid i forhold til niveauet i 2010. Dermed er målet det samme som tidligere, hvor målsætningen var 50% reduktion i forhold til niveauet i 1990.

Ikke tilstrækkeligt til at holde temperaturstigninger under 2 grader

Det er altså gammel vin på nye flasker, og ikke tilstrækkeligt til at holde temperaturstigningen under 2 grader i dette århundrede, som ellers er målsætningen, mener kritikere.

“The communication is absolutely not in line with the two degrees target and is a missed opportunity after the latest IPCC report clearly stated that there is a cumulative carbon budget,” fortæller Bas Eickhout, medlem af Europa-Parlamentet i den grønne gruppe, ifølge The Guardian.

“It’s frustrating to see the European Commission insist on the need to keep global temperature increases below two degrees celsius, but gloss over the inadequacy of its own action on climate change,” siger Brook Riley, en talsperson for Friends of the Earth Europe til The Guardian.

Vigtige klimaafstemninger i EU i denne uge

Der er vigtige politikker på programmet i EU i denne uge, skriver Margrethe Auken i sit seneste nyhedsbrev.

Miljøudvalget skal i denne uge stemme om vigtige lovforslag på klimaområdet. Det drejer sig dels om de indirekte ændringer i arealanvendelse ved biofuels (såkaldt ILUC), dels om en ny stabilitetsreserve for at få CO2-kvotemarkedet på ret køl.

Begge forslag udgør en central del af EU’s klimainitiativer og afstemningen vil give et vigtigt signal forud for de internationale klimaforhandlinger i Paris ved udgangen af året.

CO2-kvotemarkedets stabilitetsreserve har til formål at gøre op med det evindelige overskud af CO2-kvoter i EU, hvilket har betydet, at forureneren reelt ikke betaler for sin forurening.

Prisen på at forurene har nemlig ligget helt i bund, hvorfor kvotemarkedet endnu ikke har fungeret efter hensigten dvs. bidraget til en omstilling af energiforbruget til mindre forurenende metoder.

Ved at holde en del af de overskydende kvoter i reserve forventes det, at prisen vil skyde op, men man har før taget fejl.

ILUC-forslaget har til hensigt, at indirekte ændringer i arealanvendelsen ved produktion af biodiesel bliver indregnet i bæredygtighedskriteriet om reduktion af drivhusgasser.

De Grønne har fokus på at stoppe den kontroversielle brug af mad, altså spiselige afgrøder som fx majs og sukkerrør, direkte såvel som indirekte. Det lykkedes ikke parlamentet og EU-landene at enes efter 1. behandlingen, og der er endnu lange udsigter før en aftale kan landes.

Sådan lyder det fra SF’s medlem af Europa-Parlamentet.