Der var både gode og lidt mindre gode nyheder til klimaforkæmpere i Bruxelles tirsdag.
EU har stået stærkt på, at den kommende klimaaftale, der skal vedtages i Paris i december, skal være bindende, men nu forklarer EU’s kommissær for energi og klima, Miguel Arias Cañete, at det nok ikke kommer til at ske.
Til gengæld kunne EU-kommissæren berette, at unionen vil nå sine reduktionsforpligtelser under Kyoto-aftalen i 2020 – og endda overgå dem.
Det blev afsløret på et pressemøde i Bruxelles tirsdag i anledning af offentliggørelsen af en rapport fra EU’s Miljøagentur.
EU har allerede reduceret med 23%
Rapporten med titlen “Trends and projections in Europe 2015” vurderer, at EU allerede har reduceret de klimaskadelige udledninger med 23%.
EU har under Kyoto-aftalen, der blev vedtaget i den japanske by af samme navn i 1997, forpligtet sig på at reducere klimaskadelige udledninger med 20% i 2020 i forhold til niveauet i 1990.
Rapporten konkluderer ligeledes, at uden yderligere tiltag vil EU’s udslip være 24% mindre i 2020.
”Disse resultater taler for sig selv: Europa er lykkedes med at reducere udledninger med 23% mellem 1990 og 2014, mens den europæiske økonomi voksede med 46% i den samme periode. Vi har vist, at klimabeskyttelse og økonomisk vækst går hånd i hånd”, udtaler kommissæren i en pressemeddelelse.
”Dette er et stærkt signal før klimakonference i Paris om, at Europa står ved sine forpligtelser og at vores klima- og energipolitikker virker”, supplerer han.
Polen kan stikke en kæp i hjulet
Det betyder ikke, at EU umiddelbart kan love højere ambitioner, understreger EU-kommissæren.
”Vi må sige meget klart, at for at hæve ambitionerne har vi behov for en EU beslutning af statsoverhoveder og regeringer”, udtaler spanieren.
Han understreger, at andre udviklede lande må øge deres ambitioner, hvis dette skal ske.
Øgede klimaambitioner fra EU vil næppe blive modtaget med kyshånd i Polen. Det kulafhængige, centraleuropæiske land er kendt for at være bremseklodsen i EU-kredsen, når det angår kampen mod klimaforandringer.
Polen har valg fredag, og favoritten Jarosław Kaczyński fra det konservative parti Lov og Retfærdighed (PiS) har faktisk lovet vælgerne, at han vil genforhandle EU’s klimapolitik.
Det er dog tvivlsomt, om de øvrige medlemslande vil gå med til det. Men hvis han bliver valgt vil han få indflydelse på eventuelle beslutninger om øgede klimamål.
EU og verdens nationer – med få undtagelser – har indberettet deres mål for reduktioner af drivhusgasser til FN’s Klimasekretariat. Opgørelser viser imidlertid, at bidragene ikke er tilstrækkelige til at holde den globale opvarmning nede på et nogenlunde holdbart niveau.
Imens i Bonn…
Lanceringen af rapporten i Bruxelles foregik samtidigt med, at verdens fremmeste klimaforhandlere diskuterer i den tyske by Bonn.
Starten på mødet blev yderst dramatisk. Medformændene (Co-chairs) havde præsenteret en forhandlingstekst, der var væsentligt forkortet, men den store gruppe af udviklingslandene mente ikke, at deres forslag var repræsenteret i teksten.
Medformændene var blevet bedt om at skære igennem, fordi parterne ikke selv har kunne forkorte teksten gennem forhandlingerne i år. Udviklingslandenes utilfredshed førte imidlertid til, at medformændene inviterede parterne til at komme med tilføjelser til teksten med ”kirurgisk præcision”, som det hed i indbydelsen.
En ny tekst på 34 sider kunne således præsenteres tirsdag morgen. Det gav en mere behagelig stemning, både blandt parterne og NGO’er.
EU’s resultater blev også diskuteret her på et pressemøde arrangeret af Third World Network mandag. Susann Scherbarth fra Friends of the Earth Europe mener, at EU kan gøre meget for at bidrage med reduktioner inden en ny aftale skal træde i kraft i 2020.
”De 20%, der skal nås inden 2020, er allerede nået. Der er stor kapacitet til at øge ambitionen”, sagde hun på et pressemøde tirsdag.
Desuden mener hun ikke, at EU leverer sin ”retfærdige andel” i kampen mod klimaforandringer. Det fremgår af en rapport, som civilsamfundet har offentliggjort, hvor verdens nationer bliver målt på deres ambitioner i forhold til forskellige kriterier.
Læs mere om den rapport her: https://globalnyt.dk/content/ngo-rapport-rige-lande-lever-ikke-op-til-deres-retfaerdige-klimaandel
Hun mener, at konferencen i Paris er vigtig for EU’s klimapolitik i fremtiden. Næste år skal unionens politik på energi- og klimaområdet nemlig vedtages. Beslutningen i Paris bliver derfor afgørende for den bæredygtige fremtid i Europa.
Krav om bindende aftale bliver modereret
EU har hidtil været meget håndfast i kravet om, at den kommende klimaaftale skal være juridisk bindende.
Kravet er blevet gentaget igen og igen de seneste måneder, og det har givet et indtryk af, at det var et ultimativt krav.
”EU skal ikke bare underskrive en hvilken som helst aftale. Det skal være en globalt bindende aftale, og vi må kæmpe for det”, lød fra Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i den store State of the European Union-tale i september.
Disse udtalelser kunne tolkes som om EU ikke vil underskrive en aftale, der er ikke-bindende. Men nu sadler Kommissionens klimaansvarlige en smule om.
”Vi ønsker en bindende aftale, men FN kræver enstemmighed”, fortalte kommissæren på pressemødet.
Han tænker sandsynligvis særligt på USA, hvor reglerne tilskriver, at præsidenten skal have en international bindende aftale stemt gennem Kongressen. Det kan blive vanskeligt med et republikansk parti, der ikke ønsker nogen form for klimahandling, som vil kunne mærkes i olieindustrien.
”Vi kan ikke begå den samme fejltagelse, som vi gjorde i Kyoto”, understreger Cañete.
”I Kyoto var der kun 35 lande og alle de store udledere var ikke med i aftalen”, tilføjer han ifølge Euractiv.
Kyoto dækkede kun 13% af de globale udledninger, mens den nye aftale vurderes til at rumme 90%.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
