Hvis EUs våbenembargo mod Kina skal ophæves, vill det være en stor hjælp, hvis Kina gør fremskridt inden for menneskerettigheder og demokrati, sagde EU-kommissionens formand, Romani Prodi, torsdag under et 4 dage langt officielt besøg i Kina, skriver Politiken fredag.
– Vi har noteret os visse fremskridt inden for menneskerettigheder, men det er endnu ikke tilfredsstillende, sagde Romani Prodi.
I takt med at handelen og de politiske relationer forbedres, har flere EU-lande, deriblandt Frankrig, stillet sig bag et krav om at tillade våbeneksport til Kina. Bl.a. statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde under sit besøg i Kina i februar, at han ikke ville modsætte sig en ophævelse, rapporterer avisen.
Amerikanerne frygter derimod, at en eventuel eksport af højteknologiske våben til Kina vil øge den militære trussel mod Taiwan. Embargoen blev indført i 1989 efter massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, anfører Politiken.