Klima, miljø, fattigdom og flygtninge. Der er rigeligt af globale udfordringer for EU-politikerne at tage fat på i valgkampagnen op til EU-parlamentsvalget søndag.
Derfor bliver den næste periode afgørende for den globale dagsorden på flere fronter, og mange håber, at EU kan trække et stort læs.
Men hvordan står det egentligt til med EU’s globale indsats, og hvad vil de danske kandidater?
Marshall-planen
ifølge forslaget.
DR-interview blev spurgt om, hvordan der skal komme flere midler til Afrika.
udviklingsstrategien fra 2016.
Jeppe Kofod nævner ligeledes, at Afrika kan få et skub gennem handel med EU, hvis det foregår på lige vilkår uden subsidier. Det samme budskab kommer fra andre partier.
Landbrugsstøtten skal gøres grøn
Det skete ved Afrika Kontakts GRO Festival i bededagsferien, hvor Nikolaj Villumsen, spidskandidat for Enhedslisten til EU-parlamentet, nævnte, at han ønsker at udfase landbrugsstøtten. Det er bare ikke realistisk, tilføjer han.
rapport fra Friends of the Earth Europe går der 60 milliarder euro til landbrug, som ikke er bæredygtigt.
artikel i Euractiv er der meget, der tyder på, at den også må overdrages til de kommende politikere og embedspersoner.
”Vi skal holde fast i at kalde det udviklingspolitik og ikke flygtningepolitik, for allerede nu er man ved at få sat det hele sammen til en stor grød”, nævnte Rasmus Nordquist, spidskandidat fra Alternativet ved et debatarrangementet med Globalt Fokus.
Han henviser samtidigt til, at der er massive krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med flygtninge i nogle af de lande, som EU har aftaler med.
”Når Danmark peger fingre af EU, er der tre fingre, der peger tilbage på Danmark”, lyder det fra politikeren.
EU og menneskerettighederne
Tim Whyte fra Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid Danmark var ordstyrer ved Globalt Fokus’ arrangementet, og han nævnte som et oplæg til de fire kandidater fra SF, Enhedslisten, Alternativet og De Radikale, at der faktisk er skrevet klausuler for menneskerettigheder ind i alle EU’s handelsaftaler, og spurgte hvorfor de ikke bliver anvendt.
Hun nævnte ligeledes, at Afrika har fået en ny og knap så kræsen samarbejdspartner.
”Når Kina kommer uden krav, så synes de afrikanske styrer, at det er meget sjovere at lege med dem”, konluderede hun.
Næppe skærpede klimamål
De fleste af de danske kandidater til den folkevalgte forsamling kan blive enige om, at EU skal gøre en indsats for det grønne område. Her har man stort set fået færdigbehandlet den lovgivning, der skal indfri EU’s løfter i Paris-aftalen.
Problemet er, at løfterne fra EU og den samlede verden langt fra er nok til at nå målet i den globale klimaaftale om at holde temperaturstigningen under 1,5-2 grader. Derfor har FN’s generalsekretær Antonio Gutteres indkaldt til stormøde i september, hvor han håber, at nationerne kan løfte niveauet.
Her kan de danske kandidater stort set blive enige om at kæmpe for mere klimahandling fra EU, men bl.a. kulindustrien i Polen og bilindustrien i Tyskland står i vejen.
Koherens og verdensmål
. Der blev helt konkret bedt om en “omfattende” plan med frister, mål og metoder for at indfri FN-målene inklusiv forslag til at tage hensyn til dem i alle relevante interne og eksterne politikker.
præsenteret en opdateret plan for.
