EU vil begrænse migration med øget udviklingsbistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

11. november 2015

Lederne fra EU-landene og deres kollegaer fra 35 afrikanske lande vil onsdag og torsdag forsøge at finde ud af, hvordan strømmen af migranter fra Afrika til Europa kan stoppes eller mindskes.

En række regionale og internationale organisationer er også inviteret med til mødet, der foregår i Maltas hovestad Valetta. Det gælder f.eks. den Afrikansk Union, ECOWAS, FN, FN’s flygtningehøjkommissariat (UNHCR), det internationale organisation for migration (IOM) og internationalt Røde Kors. Det forventes at i alt 93 delegationer vil tage del i mødet.

Fra europæisk side satses der på at opnå enighed om både kort- og langsigtede indsatser, der kan sætte en stopper for den ukontrollerede migration til EU-landene.

De kortsigtede indsatser skal skabe resultater hurtigst muligt – ikke mindst for at imødekomme en stigende modstand mod migranter og flygtninge i de fleste EU-lande.

Læs også: NGO før Afrika-EU topmøde: U-landsbistand skal ikke bruges på pigtråd (11.11.2015)

Lancering af stor hjælpe-fond

Et andet mål med mødet er at samle flere penge ind til EU’s fond til udvikling i de lande i den nordlige del af Afrika, hvor hovedparten af de afrikanske migranter kommer fra.

Det drejer sig om landene i Sahel-området lige syd for Sahara, på Afrikas Horn, f.eks. Eritrea og Somalia, omkring Tchad-søen, f.eks. Niger og Tchad, og i de nordafrikanske lande langs Middelhavet.

Fonden blev præsenteret af lederen af EU-kommisonen Jean-Claude Juncker i september og skal formelt lanceres på mødet i Valetta.

Læs også: Ny EU-fond skal skabe udvikling i Afrika (10.09.2015)

Som en start lagde EU-kommissionen 1,8 milliarder i kassen og opfordrede medlemslandene til at komme med et lignende beløb.

Flere lande tilkendegave hurtigt, at de ville støtte fonden – herunder Danmark. Men det er fortsat kun få lande, der rent faktisk har betalt.

Ifølge webmagasinet The Diplomat er der kun Spanien, Luxembourg og Tyskland, der indtil videre har betalt de tre millioner euro, godt 22 million kroner, der kræves.

Mandag lovede Maltas regering 250.000 euro, knap 1,9 millioner kroner, til fonden.

Fem vigtige områder

Ifølge EU’s pressekontor skal der fokuseres på fem områder:

Grundliggende årsager til migrationen: Når mennesker i afrikanske lande vælger at forsøge at komme til Europa for at skabe et bedre liv for dem selv eller deres familie skyldes det som oftest, at tilværelsen i hjemlandet virker håbløs. Vil man begrænse migrationen giver det derfor god mening, at forbedre forholdene i hjemlandene. Det kan være fredsskabende arbejde, økonomisk udvikling og bedre muligheder for at få uddannelse og arbejde.

Lovlig migration: EU-landene er ikke interesseret i at stoppe al migration fra afrikanske lande men håber på, at kunne kontrollere den. Et tema vil derfor være gensidig anerkendelse af uddannelser og akademiske kvalifikationer.

Beskyttelse af mennesker på flugt: Midt i al snakken om migration er det værd at huske på, at en meget stor del af de mennesker, der forsøger at komme til Europa f.eks. via Middelhavet er flygtninge. På mødet skal det diskuteres, hvordan de kan hjælpes og beskyttes bedre. Det handler bl.a. om, at gøre en større indsats for at forhindre, at folk drukner på vejen over Middelhavet. Og så handler det om hjælp til de lande, der er mest påvirket af flygtningesituationer.

Kampen mod trafficking: Falske dokumenter er et væsentligt element i forhold til organiseret menneskesmugling. Derfor forventes det, at EU-landene vil tilbyde de afrikanske lande hjælp til at gøre det sværere at producere og benytte flaske pas og andre officielle dokumenter.

Tilbagesending: Personer, der sendes tilbage fra EU-landene eller træffes på vej ad migrationsruterne op gennem Sahara til Middelhavet, skal have incitamenter til at vende hjem og bygge en tilværelse der. Her er EU parat til at punge endog rigtig meget ud.

Tilfældet Niger

Berlingske beskriver onsdag, hvordan denne indsats udfoldes sig i Niger, hvor op mod ni ud af ti migranter fra Vestafrika rejser igennem.

I byen Agadez har den internationale organisation for migration, IOM, et kontor, hvor den forsøger at overtale migranterne til at vende om. De tilbydes en pakke, der inkluderer en flybillet hjem og en form for projektansættelse. Pengene kommer fra EU og det ser ud til at der er flere på vej.

Ifølge avisen har EU’s kommissær for udviklingsbistand Neven Mimica foreslået, at fremrykke et beløb på 400 millioner Euro, hvilket svarer til omkring tre milliarder kroner, af de samlede EU-bistand til Niger frem til 2020. Beløbet svarer til 15 procent af Nigers nationale budget i 2015.

Niger står også først i køen til at modtage midler fra EU’s nye fond og pengene vil falde på et tørt sted. Det er et af verdens absolut fattigste lande og det har ikke mange muligheder for at bremse migranter fra andre lande i at rejse igennem på deres vej mod Europa.