Europarådets Racismekommission offentliggør ny rapport om Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) har offentliggjort sin nye rapport om Danmark, skriver ECRI i en pressemeddelelse tirsdag.

STRASBOURG: ECRIs formand Jenö Kaltenbach hilser en række positive initiativer velkommen, men noterer med beklagelse, at der stadig er problemer på en række områder. Som eksempler nævnes forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, i uddannelsessektoren og på boligområdet, samt stramningen af de allerede stramme regler for ægtefællesammenføring.

I 2008 oprettede de danske myndigheder Ligebehandlingsnævnet. Nævnet har beføjelse til at behandle klager om forskelsbehandling på grund af køn og/eller race eller etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet. Hvad angår arbejdsmarkedet har Nævnet beføjelse til at behandle klager om forskelsbehandling på grund af bl.a. race, etnisk oprindelse, hudfarve, religion eller tro, nationalitet og køn. Herudover har de danske myndigheder vedtaget en række foranstaltninger til integration af indvandrere på arbejdsmarkedet.

Imidlertid har Danmark endnu ikke ratificeret protokol nr. 12 til den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er uhyre vanskeligt for ikke-etniske danskere at opfylde de kriterier, der gælder for meddelelse af dansk statsborgerskab, ægtefællesammenføring, permanent opholdstilladelse eller børns sammenføring med familie. Den negative politiske diskurs om indvandrere, herunder muslimer, har haft
uforholdsmæssigt negative følger for disse grupper inden for et antal vigtige områder af den førte politik.

Læs hele pressemedelelsen via nedenstående link.