CANCÚN: EU’s lovgivning for den europæiske natur virker, men der skal strammes op på gennemførslen.
Det viser en vurdering onsdag af EUs vigtigste naturlovgivning, fugle- og habitatdirektiverne.
Det såkaldte “fitness-tjek” har været undervejs i flere år, og mange miljøorganisationer har været nervøse for, at den ville bane vej for at svække lovgivningen.
De kan ånde lettet op, da vurderingen viste, at direktiverne er “fit” til deres formål.
“Det er en vigtig sejr for naturen i Europa, og en anerkendelse af mere end 20 års arbejde for at beskytte og genoprette naturen i Europa”, siger Ann Berit Frostholm fra Danmarks Naturfredningsforening.
Hun deltager netop nu ved det store topmøde om biodiversitet i Cancún, og påpeger, at det ville være et skidt signal fra EU, hvis man ville svække reguleringen for naturbeskyttelse.
“Det er samtidigt et meget vigtigt signal fra EU, når verdens lande ved COP13 om biodiversitet netop har fokus på at styrke beskyttelsen af verdens natur gennem øget implementering af internationale naturmål”, fortsætter hun.
Hun henviser til den Strategiske Plan for Biodiversitet med de 20 Aichi-mål, der skal bremse det massive tab af natur, som foregår lige nu på vores klode.
EU har ikke formået at bremse naturtab
Aichi-målene blev vedtaget i 2010 og skal efter planen være opfyldt i 2020. EU har i den forbindelse vedtaget sine egne mål for biodiversitet med samme frist. Vurderingen halvvejs igennem forløbet viser, at indsatsen for at bremse naturtab i Europa ikke har haft nogen målbar effekt. Naturødelæggelserne fortsætter.
Det samme er tilfældet globalt. Derfor er flere NGOer lettede over, at direktiverne for fugle og habitater ikke åbnes for ændringer og eventuelle svækkelser.
Fugledirektivet er udarbejdet for, at bibeholde bestanden af vilde fugle på et niveau, der tager højde for økologiske, videnskabelige og kulturelle hensyn.
Direktivet for habitater skal bevare og restaurere naturområder og arter af særlig interesse for EU ved bl.a. at tildele en særlig status for bevaring til over 1000 arter af planter og dyr i 230 forskellige områder.
“Udmeldingen fra EU’s miljøkommissær viser, at det enorme folkelige pres har fået politikerne til at ændre holdning”, siger Ann Berit Frostholm, og fortsætter:
“Mere end 500.000 europæere, også mange danskere, har i en høring tilkendegivet, at beskyttelse af natur skal stå over erhvervsinteresser. Det er stærkt gået, og det viser, at naturen betyder meget mere for borgerne end politikerne regner med”.
Bedre regulering
Undersøgelsen af direktiverne var en del af EU-kommissionens strategi for “bedre regulering”. Det er kommissionsformand Jean-Claude Junckers plan at sørge for, at EU skal regulere bedre, men mindre.
I den forbindelse har flere EU-tiltag fået fitness-tjekket. NGOer frygtede, at vurderingen kunne føre til, at direktiverne blev åbnet for nye forhandlinger mellem EUs institutioner, og at dette kunne føre til en svækket lovgivning.
Det bliver altså ikke tilfældet med resultatet af gennemgangen. Tværtimod peger granskningen på, at der er behov for bedre implementering af direktiverne.
EU kunne dermed sende et signal til de mange andre nationer, som nu er samlet i Cancún om at naturbeskyttelse i EU ikke ændres markant. EU og dets medlemslande er talstærkt tilstede i konferencecenteret i Cancún, men der har ikke været de store udmeldinger om nye intitiativer fra den store union i forbindelse med topmødet.
Værtsnationen Mexico har hidtil været mest handlingskraftige på topmødet med et nyt initiativ om fire nye fredede område i det store mellemamerikanske land. Det foregik mandag, da præsident Enrique Piena Nieto besøgte topmødet sammen med adskillige ministre.
Thomas Jazrawi rapporterer for Globalnyt fra det store FN-topmøde om biodiversitet i Cancún, Mexico, fra 4. til 17. december. Rejsen er støttet af Danidas Rejsebevilling og Europa-Nævnet.
