“Ministre siger ja, ja, ja til COP23 for at levere på klimaløfterne, men synes at sige nej, nej, nej til at levere ambition og handling i direktivet for bygningers energimæssige ydeevne”, lyder det fra Bendt Bendtsen (C), let oversat fra sproget på Twitter.
Han kæmper lige nu sammen med Morten Helveg Petersen (B) om at få godkendt et lovforslag, der skal hjælpe med at indfri EU’s internationale klimaløfter, mens der er klimatopmøde i Bonn (COP23).
Og måske endda øge dem. Undersøgelser viser nemlig, at de bidrag som verdens nationer hidtil har indberettet til FN slet ikke er nok til at bremse katastrofale klimaforandringer eller nå målene i den globale klimapagt, Paris-aftalen, der blev vedtaget i den franske hovedstad for to år siden.
Det bliver imidlertid vanskeligt, men EU’s kommissær for energi og klima, Miguel Arias Cañete er optimist. Han mener, at den lovgivningsmæssige ramme nu er ved at være på plads.
“Tre år inde i sit mandat har Juncker-Kommissionen (Kommissionsformand Jean Claude-Juncker, red.) leveret. Vi har vedtaget adskillige lovpakker for energi og klima med det mål at indfri det politiske mandat sat af Det Europæiske Råd og Paris-aftalen”, lød det fra den spanske kommissær tirsdag ved en konference i EU-Parlamentet.
Konferencen handlede om EU’s pakke for ren energi, “Clean Energy for All” – eller vinterpakken, som den også kaldes.
Udspillet skal hjælpe EU med at indfri løftet om at skære 40% i de klimaskadelige udslip i 2030. Det skal den gøre ved at sørge for en andel på 27% af vedvarende energi i EU og en stigning på 30% i energieffektivitet.
Parlamentet har presset på for mere ambitiøse mål, og danske parlamentarikere har en hovedrolle i centrale elementer i udspillet.
Ministerrådet står imod
Parlamentet kæmper bl.a. for at få sat et højere mål for effektiv anvendelse af energien.
Målet bør ifølge den folkevalgte forsamling hæves til 40%. Her har bygninger og Bendt Bendtsen en hovedrolle. Han er nemlig foregangsmand på et lovforslag om at reducere klimaskadelige udslip fra bygninger.
Hele 40% af EU’s udledninger af klimaskadelige gasser kommer fra regionens bygninger. Lovforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om renovering af bygninger og krav til nye bygninger, herunder eksempelvis krav om el-ladere i bygninger med tilhørende parkeringspladser af en vis størrelse.
Her er muligheder for at hente mere til EU’s internationale forpligtelser, men parlamentets ønske om at hæve ambitionen har mødt en mur i ministerrådet, kan man forstå på Bendt Bendtsen.
“Der er brug for, at medlemsstaterne tager mere ansvar”, lød det på EU-konferencen fra det danske parlamentsmedlem for De Konservative.
“Ren kul”
Et af de medlemslande, som ikke er klar til at vinke farvel til fossile brændstoffer i den allernærmeste fremtid er Polen.
Byen Katowice bliver vært for næste års FN-klimatopmøde, og borgmesteren, Marcin Krupa, fra den kulafhængige by, var til stede på konferencen i Parlamentet.
“I nogle årtier mere er vi nødt til at beskæftige os med kul i nogle regioner”, lød det fra den polske politiker, som understreger, at byen bidrager med klimaløsninger.
“Vi gør meget, men det handler en del om kul, og vi gør meget med teknologier for ren kul”, fortsatte han.
Det er bestemt ikke alle, der er enige i at vejen til at bremse den globale opvarmning er at gøre kul renere eller mindre klimabelastende.
Wendel Trio fra Climate Action Network mener, at EU skal væk fra kul hurtigst muligt.
“Europa har behov for at stoppe med brugen af kul langt tid før midten af århundredet”, sagde han, og nævnte, at EU kan gøre mere.
“Der er behov for flere investeringer i vedvarende energi. EU falder bagud, og er ikke leder for udvikling af vedvarende energi mere”, fortsatte han.
Energi skal flyde frit over grænserne
Det bliver en dyr og kompliceret affære at bevæge sig ind på den lange, snoede vej væk fra kul.
Ifølge EU-Kommissionen er der behov for investeringer for i alt 379 milliarder Euro årligt mellem 2020 og 2030 for at understøtte omstillingen.
Det kan ikke ske udelukkende gennem offentlige finanser, lyder det, så EU forsøger at stimulere investeringer med egne midler .
Det positive resultat skulle blive en økonomisk vækst på 1% og 900.000 nye jobs på et årti.
Dertil skulle el-priserne blive billigere for de europæiske forbrugere.
En stor del af planen er at lade el flyde frit over grænserne.
“EL stopper, når det rammer en grænse. Der er store fordele ved at åbne grænserne. Vi har behov for regulering”, forklarer Morten Helveg Petersen, der har en hovedrolle i den del af strategien, ved konferencen.
Danmark er i færd med at gøre alvor af dette med den stort anlagte Viking Link, der bliver verdens længste elkabel. Den skal forbinde det danske energinet med Storbritanniens.
EU’s nære nabolande skal ligeledes med i det omfattende elnet. Der er allerede planer om at lade solenergi fra Sahara strømme over Middelhavet via Malta til de øvrige EU-lande.
Hvis alt går efter planen, kan EU muligvis øge sit bidrag til den internationale kamp mod klimaforandringer. I 2020 skal unionen enten genbekræfte eller øge sit løfte i Paris-aftalen.
Deltagelse i konferencen er støttet af EU-Parlamentet.
