Danskerne er trætte af facere
49 % går uden om facere, når de ser dem.
44 % synes, facere er irriterende.
33 % bliver negative over for den organisation, som facerne hverver for.
16 % synes, facere burde forbydes.
Kilde: YouGov
Du manøvrerer dig ned gennem strøget for at klare dagens sidste indkøb. Pludselig ser du et par arme, der breder sig ud mod dig, og et kridhvidt tandpastasmil møder dit blik. Du er indfanget i facerens net, og på splitsekunder skal du afgøre, om du vil gå til venstre, til højre, vende om, eller gå direkte i velgørenhedens klør.
Facere – der er populærbetegnelsen på de gadeansatte NGO-fundraisere – kan få de fleste danskere til at gå i zig-zag eller lave unaturlige krumspring rundt om det nærmeste gadehjørne. Faktisk går halvdelen af danskerne uden om facere, når de ser dem, og 44 procent synes de er irriterende, viser en undersøgelse foretaget af YouGov.
Facer-forbud
Irritationen over facere har senest fået Herning Cityforening til helt at forbyde kommercielle gadesælgere, og byens citychef, Allan Kristensen, ønsker også at forbyde de velgørende organisationer, hvis ikke forholdene ændres:
”Jeg vil gerne have at facerne kommer helt væk, hvis forholdene ikke ændres. Det er ikke den rette måde at praktisere velgørenhed på,” siger Allan Kristensen.
Allan Kristensen fortæller, at henvendelser fra borgere, der er trætte af facere, er eskaleret i år, og han modtager ugentligt flere mails fra folk, der vil have gjort noget ved det. Også ude i virkeligheden bliver han ofte konfronteret med folks utilfredshed:
”Når jeg går ned ad gågaden, er der mange som henvender sig til mig og spørger, om jeg ikke er citychefen, og så fortæller de mig om deres oplevelser med facerne. Mange borgere siger, at de ikke har lyst til at komme i gågaden længere, fordi de oplever facerne som så stor en gene,” siger han.
Pilotprojekt i Aarhus
De danske NGO’er har en grundlovssikret ret til at hverve medlemmer på gaden, og derfor er det svært for cityforeningerne at forbyde de facere, der rekrutterer for et godtgørende formål.
I indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, Isobro, er man dog opmærksom på den modstand, som facere møder rundt om i landet, hvilket senest har ført til et samarbejde mellem Isobro, Aarhus Kommune og Aarhus Cityforening.
Til december igangsættes en forsøgsordning i Aarhus, hvor der bliver indført 8-10 hotspots, hvor facerne fra de forskellige foreninger må være. De udvalgte hotspots er udpeget i samarbejde mellem Isobro, Aarhus Cityforening, Aarhus Kommune og forskellige organisationer.
Generalsekretær i Isobro, Mette Grovermann er glad for det kompromis, som der er blevet indgået i Aarhus:
”Foreningerne, vi repræsenterer, har selv været med til at udpege de zoner, som de fremover må stå i. Til gengæld for at lade sig begrænse, har Aarhus kommune tilladt, at foreningerne nu kan få lov til at stå med en vogn eller en stand, så de bliver mere synlige i bybilledet,” fortæller Mette Grovermann.
Citychef i Aarhus, Claus Bech, er også glad for løsningen:
”Vi har i god dialog med Isobro og Aarhus Kommune fundet en model, som vi håber kommer til at betyde, at folk ikke længere bliver så generede af facere i byrummet,” siger Claus Bech og uddyber:
”Det der generer folk ved facere, det er, at man ikke har mulighed for at træffe et frit valg, og at de er alt for pågående. Selvfølgelig skal organisationerne være repræsenterede i bybilledet, men man skal kunne træffe et frit valg, og det tror jeg, zonerne vil bidrage til,” siger han.
I Aarhus kommer zonerne til at være markerede, så facerne ved, hvor de må være. Facerne kommer stadig til at være centralt i bymidten, men de må ikke længere stå på gangarealerne eller direkte på strøgstrækningen. Facerne må desuden stadig gerne henvende sig til folk, når de står i de afmærkede zoner, men ”de skal selvfølgelig ikke stå og råbe og skrige for at få opmærksomhed,” bemærker Claus Bech.
Svært at sige nej til velgørenhed
Det nye facer-initiativ starter efter planen 1. december, og Claus Bech regner med, at de vil begynde at evaluere på det engang til foråret.
”Jeg håber, at det nye initiativ vil skabe en bedre helhedsoplevelse for folk, når de bevæger sig rundt i byen. Og så tror jeg også, at det er sundt for organisationerne at se lidt ind ad og genoverveje, om de skal fortsætte med den her form for hvervning af medlemmer,” siger Claus Bech.
Hos Isobro afventer man, hvad forsøgsordningen i Aarhus fører med sig, inden man påbegynder andre initiativer: ”Vi må se, hvordan det går i Aarhus, inden vi sætter gang i andre ordninger,” siger Mette Grovermann.
I Herning synes citychef Allan Kristensen at initiativet i Aarhus lyder spændende:
”Jeg glæder mig til at høre, hvordan det kommer til at gå i Aarhus, for jeg er jo ked af at skulle bekæmpe velgørenhed på den her måde. Det er hårdt for folk at sige nej tak til velgørenhed, og derfor synes jeg, Isobro bør række ud efter os, citychefer, for at få skabt nogle ordnede forhold, som alle kan acceptere,” siger han.
Mette Grovermann og Allan Kristensen debatterede tidligere på året facer-problematikken i et indslag på Radio24syv. Her inviterede Mette Grovermann sig selv på kaffe i Herning, så de kunne starte en dialog om, hvordan facer-forholdene fremover skal være. Ifølge Allan Kristensen eksisterer der dog på nuværende tidspunkt ingen fastlagt aftale mellem de to parter.
