Fair trade-sejltur en succes

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Under sloganet ”Gør din by til Fair trade By” har 15 aktivister fra Mellemfolkeligt Samvirke de sidste 2 uger fartet landet rundt på sejlskibet “Opal” og arrangeret fair trade-events for interesserede i danske havne.

Lørdag den 28. juni ankom fair trade aktivisterne til København – godt tilfredse med kampagnens første resultater.

– Vi er helt overvældede over den interesse, danskerne har vist for Fair trade By konceptet. Den største succes var uden tvivl Århus, hvor borgmester, Nikolaj Wammen (S) med det samme sagde: “Ja, Århus skal være Fair trade By”, siger kampagnekoordinator Maja Andersen og uddyber:

– Men også i Horsens, Svendborg og Haderslev var politikerne og ikke mindst borgerne positive. Gymnasie-elever vil lave fair trade gymnasier og borgere vil nu organisere sig for at presse på, så deres byer bliver en del af fair trade-bevægelsen.

MS-aktivister vil nu tale fair trade med deltagerne på årets Roskilde Festival den 3.- 6. juli og endelig vil fair trade og Fair trade Byer være i fokus på Mellemfolkeligt Samvirkes egen ”Fair Fælled Festival” i København den 16.-17. august.

Yderligere oplysninger hos Maja Andersen, tlf. 26 83 56 20 og kommunikationschef Vibeke Vinther , tlf. 31 67 04 60

Fakta
Formålet med “Gør din By til fair trade by-kampagnen” er at skabe en fair trade-bevægelse i Danmark, som vi ser i vore nabolande, hvor en stribe byer erklærer sig Fair trade Byer. England har eksempelvis ikke færre end 300 erklærede fair trade byer.

For at blive certificeret Fair trade By skal byrådet tage en politisk beslutning om at fremme kommunale indkøb af fair trade produkter. En Fair trade By skal herefter hvert år dokumentere, at der findes et bredt og stigende antal fair trade-produkter på både cafeer, restauranter og offentlige og private arbejdspladser.

Sidste år annoncerede overborgmester Ritt Bjerregaard (S), at København skal være Danmarks første Fair trade By – derfor afsluttedes turen i København, hvor Fair trade By-processen allerede er i sin opstart.

Kilde: www.ms.dk