Med solid bureauerfaring og Danmarks Naturfredningsforening på CV’et kombinerer Louise Elver sin store interesse for bæredygtighed med kommerciel viden – og det er den helt rette kombination for Fairtrade Mærkets fremtidige arbejde, forklarer direktør Jonas Giersing.
Hendes to seneste forgængere i jobbet er dels Sune Prahl Knudsen, der skiftede i januar 2013 til kommunikatør og taleskriver i erhvervs- og vækstministeriet, dels journalist Kristian Jessen.
40-årige Jessen har en baggrund som prisbelønnet graver-reporter. Han sad i stolen fra 1. marts 2013 og ca. to år frem.
35-årige Louise Elver er uddannet cand.comm. fra RUC og har desuden en diplomuddannelse i kommunikationsledelse. Bag sig har hun sammenlagt 10 år på kommunikations- og forandringsbureauer og fem år hos Danmarks Naturfredningsforening.
Det er bl.a. denne kombination af organisationsarbejde og kommercielle opgaver, Fairtrade Mærkets direktør, Jonas Giersing, glæder sig over:
“Vi får mulighed for at styrke vores kommunikation yderligere, især med vægt på sagen bag mærket og på danskernes lyst til at engagere sig i kampen for en mere retfærdig verden”.
“Louises vigtigste opgave bliver at få endnu flere danskere til at tale om Fairtrade og købe de mange produkter”.
“Vigtig samfundsmæssig opgave”
Louise Elver replicerer, at ““Fairtrade løfter en vigtig samfundsmæssig opgave med at kæmpe for ordentlige arbejdsforhold og bæredygtig produktion. På samme tid”.
“Vi skal udbygge den positive udvikling, som Fairtrade-mærket er inde i,” forklarer Louise Elver.
Hun overtager det kommunikative ansvar for et mærke med en kendskabsgrad på 86 procent – kun overgået af Ø-mærket – og en troværdighed på 83 pct.
Begge tal er hentet fra en analyse fra Landbrug & Fødevarer i juni i år.
20 års jublæum i 2015
Fairtrade Mærket kan fejre 20-års jubilæum i Danmark i år.
I maj 2010 flyttede organisationen fra Svanevej i Københavns Nordvestkvarter til den indre by, hvor man bor til leje hos Folkekirkens Nødhjælp i Nørregade 15.
Fairtrade Mærket Danmark er en international mærkningsordning, der herhjemme hed Max Havelaar indtil medio 2009.
Ideen med mærkningsordningen er at forbedre levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere ved bl.a. at sikre dem en fair pris for deres varer samt retningslinjer for arbejdsvilkår og hensyn til miljøet.
Fairtrade Mærkets bestyrelse:
Bestyrelsesformand: Judith Kyst
Maja Andersen, repræsentant for Mellemfolkeligt Samvirke
Henriette Gejsing, repræsentant for Folkekirkens Nødhjælp
Fie Hansen-Hoeck, bestyrelsesmedlem
Mads Krage, bestyrelsesmedlem
Peter Christensen, bestyrelsesmedlem