Familiens ressourcer bør spille en lang større rolle i behandlingen af psykisk sygdom i lavindkomst- og mellemindkomst-lande, end de gør i dag. Det påpeger forskere i en ny forskningsartikel. Ikke mindst fordi de kulturelle værdier og normer omkring familiens betydning er stærke, og i lande hvor psykiatrisk behandling er sparsom, er familien de facto den vitale og mest afgørende støtte og hjælp, når fx depression, angst eller skizofreni rammer, fremgår det af artiklen i lægetidsskriftet The Lancet [1].
Utallige internationale guidelines, forskningsresultater, litteratur og officielle hensigtserklæringer har længe forsøgt at skabe opmærksomhed omkring familiens betydning og ressourcer i psykiatrisk øjemed [4, 6], men ofte har de ramt en mur af uklar eller manglende handling og implementering til følge.
Ignorerer familiens værdi
Undersøgelser har påvist, at mindre end ti procent af de mere nære lokalsamfundsinterventioner i lavindkomst- og mellemindkomst-lande for psykisk syge involverer familiemedlemmer [1, 2].
En manglende opmærksomhed på familiens rolle på den globale mental sundhedsagenda går derfor heller ikke konsekvensfrit forbi, fastslår forskerne. For det første fremdrages, at de meget individfokuserede interventioner, inden for kulturelle rammer, resulterer i en negligering af familiens højtplacerede værdi i mange udviklingslande og i den omkringliggende sociale støtte, der typisk ligger lokalsamfundet. For det andet risikerer individprægede interventioner at forbigå muligheder i en forbedring af behandlingen gennem familiens engagement og involvering. Og for det tredje forhindrer det smalle fokus på individuelle resultater for patienten, et større fokus på effekterne af interventionerne på familien som helhed.
“This gap is an important missed opportunity. A substantial body of literature, comprised predominantly of observational work in both the social sciences and the medical field, describes the roles of family members involved in the lives of persons living mental illness, which include providing practical support for illness management and treatment adherence in the home, influencing care-seeking pathways, and accompaniment and support during clinic visits and inpatient psychiatric hospitalisations”, lyder det i artiklen i The Lancet.
WHO har tidligere estimeret, at i én ud fire familier har mindst ét medlem en psykisk sygdom og udleder, at familier ikke blot giver praktisk, behandlingsmæssig og følelsesmæssig støtte og hjælp, men bærer også den sociale, psykologiske og økonomiske byrde og konsekvenser, som følge af psykisk sygdom [3].
Hovedløst ikke at plukke de lavthængende frugter
At inddrage pårørende er dog ikke uden implikationer. Familiens ressourcer kan være knappe i mange udviklingslande (”loss of economic engagement in other livelihood activities, interference with domestic duties, and secondary stigmatisation” [1]) og kan lægge en betydelig dæmper for mulighederne, hvis der reelt set begås ”rovdrift” på familiens mulighedsrum [5].
Med andre ord, frem for at være et supplement risikerer familien måske at blive anset som et alternativ til psykiatrisk behandling, og hvor der kan opstå urealistiske forventninger og krav til familiens hjælp og støtte. I alle fald er en balance af pårørendeinvolvering essentiel.
“The entire field of global mental health, we argue, will be enriched and advanced by more explicit consideration of the role that family members can play in evidence-based psychosocial interventions” [1]
Med betydelig understregning på det nære og lokale sundhedsvæsens betydning i dag overalt på kloden er der behov for at adoptere og integrere systematisk de efterhånden store mængde evidensbaserede familieinterventioner og strategier i psykiatrisk logik, der både understøtter pårørende og familier som en ressource og ift. de vilkår og præmisser, de som oftest er underlagt i rollen som pårørende.
Kendsgerningerne for den globale mentale sundhed (mistrivsel) og lidelser er efterhånden så klare og foruroligende, at det vil være hovedløst ikke at plukke de måske mest lavt hængende frugter, der omringer de fleste – nemlig familien.
Jens Peter Eckardt er cand.soc. og chefanalytiker i Bedre Psykiatri
Referencer
[1] Hinton L, Kohrt BA, Kleinman A. (2019) Engaging families to advance global mental health intervention research. Lancet Psychiatry. 2019 May;6(5):365-367. doi: 10.1016/S2215-0366(19)30134-8. Epub 2019 Apr 4.
[2] Kohrt B, Asher L, Bhardwaj A, (2018) The Role of Communities in Mental Health Care in Low- and Middle-Income Countries: A Meta-Review of Components and Competencies. Int J Environ Res Public Health 2018; 15: 1279.
[3] WHO. (2001) The World health report : 2001 : Mental health : new understanding, new hope.
[4] Eckardt (2018) Globalt: Hvor er pårørende på den mentale sundhedsdagsorden? I Globalnyt 07.09.2018.
[5] Viana et al. (2013) Family burden related to mental and physical disorders in the world: results from the WHO World Mental Health (WMH) surveys. Revista Brasileira de Psiquiatria. 2013;35:115–125
[6] Patel et al. (2018) The Lancet Commissions. The Lancet Commission on global mental health and sustainable development.
