FAO og WFP i appel om omgående hjælp til nordlige Mali

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Tre ud af fire husstande i de nordlige regioner af det enorme ørkenland Mali er ramt af mangel på mad og stærkt afhængige af fødevarebistand. Det viser en hastevurdering foretaget af landets regering, FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), FN’s Fødevareprogram (WFP) og 15 andre partnere.

Der anslås at befinde sig 1,3 millioner “meget sårbare” mennesker i det nordlige Mali, og de har haft forsvindende ringe mulighed for at komme sig efter den seneste konflikt og sidste års fødevare- og ernæringskrise som følge af uregelmæssig nedbør.

Eftersom fordrevne og flygtninge begynder at vende tilbage til deres hjem, vil de begrænsede ressourcer blive yderligere belastede, og antallet af mennesker, der kræver assistance, forventes af stige.

Reduktionen af husdyrbestanden de sidste par måneder har mærkbar indvirkning på fødevaresikkerheden og levevilkårene for landbrugere og kvægnomader.

Kombinationen af fødevarekrisen og sikkerheds-situationen har efterladt meget begrænset mulighed for at komme på fode igen.

Selv om den lokale økonomi langsomt er ved at komme sig nord på og fødevare-organisationer styrker deres tilstedeværelse, har mange landmænd ikke været i stand til at købe såsæd og gødning og har derfor forsat brug for fødevareassistance.

For at kunne optrappe operationen i nord indtil udgangen slutningen på den magre sæson, behøver WFP 378 mio. kr. (67 mio. dollars) i bidrag for forsat at kunne yde fødevarehjælp til de mest sårbare befolkningsgrupper og imødekomme de ernæringsmæssige behov hos børn, gravide og ammende kvinder.

FAO behøver næsten 67 mio. kr. (12 mio. dollars) i bidrag for at kunne beskytte og genoprette livsgrundlaget for sårbare husholdninger i den nordlige del af landet.

Bistand ydet indtil udgangen af året vil primært omfatte levering af redskaber og anden materiel som er nødvendig for landbrugsproduktion og husdyrhold samt fiskeredskaber til 420.000 udsatte, der vil gøre det muligt for dem at producere fødevarer så tidligt som december 2013.

Disse tiltag vil hjælpe regeringen i Mali, FAO og WFP med at redde liv og livsgrundlag ved at give fødevarehjælp og landbrugsproduktionsmidler til de mest sårbare mennesker i de nordlige regioner af Timbuktu, Gao, Kidal og Mopti.

En hastevurdering af fødevaresikkerheden i den sydlige del af landet udføres i øjeblikket.

Yderligere oplysninger hos:
Anne Poulsen, WFP/København,
mobil 40 50 39 93 og e-mail: [email protected]