Befolkningen i fattigere lande er ramt af coronapandemien og dør som følge af Covid-19 i langt højere grad end i rige lande – og i langt højere grad, end de officielle dødstal viser.
Det fastslår en ny rapport fra Oxfam og People’s Vaccine Alliance, der har set nærmere på tallene.
For hvert liv, der er gået tabt i et rigt land, er fire mennesker døde i en fattigere nation, viser opgørelsen, der er lavet på baggrund af tidsskriftet The Economists model ’The pandemic’s true death toll’. De officielle tal viser 5,9 millioner dødsfald som følge af Covid-19 i verden, mens The Economist har beregnet, at i alt 19,6 millioner dødsfald kan tilskrives Covid-19.
I denne uge er det to år siden, at WHO erklærede Covid-19 for en global pandemi. Men verden kan langt fra kan fejre toårsdagen med at erklære pandemien for overstået, skriver Oxfam IBIS i en pressemeddelelse.
Nok ramte virussen også befolkningerne i rige lande såsom Danmark, men kriseresponsen var hurtig. Til gengæld er det verdens fattigste lande og mest udsatte mennesker, der er blevet hårdest ramt.
Rapporten viser, at lidt over halvdelen – 54 procent – af alle dødsfald forårsaget af Covid-19 har været i lavindkomstlande, hvor 10,6 millioner mennesker er døde af virussen. Til sammenligning estimeres det, at 2,7 millioner mennesker er døde i højindkomstlande. Det svarer til 14 procent.
Risikoen for at dø som følge af Covid-19 er 1,3 gange højere i fattigere lande i forhold til rige lande. Målt per capita er dødstallet 31 procent højere i lav- og lavere mellemindkomslande i forhold til højindkomstlande.
Tab af uddannelse og arbejde
Ud over de mange dødsfald har pandemien også haft en lang række andre konsekvenser socialt og økonomisk.
Millioner af mennesker blevet ramt af konsekvenserne af de langvarige nedlukninger. Det har betydet, at over 160 millioner mennesker er blevet skubbet ud i fattigdom under pandemien. Millioner af mennesker har mistet job og livsmuligheder, 43 millioner børn og unge er stadig ude af skole, og 13 millioner kvinder er røget ud af arbejdsmarkedet globalt, viser tallene i rapporten.
Kvinder har haft 1,4 gange større risiko for at falde ud af arbejdsstyrken end mænd på grund af pandemien.
Også for børn har pandemien haft store omkostninger. Hvert minut har fire børn rundt om i verden mistet en forælder til Covid-19. Alene i Indien har 2 millioner børn mistet en forælder eller omsorgsperson.
Rapporten fra Oxfam og People’s Vaccine Alliance peger også på, at uddannelsestabet for børn har betydet øget børnearbejde, og at børnene er i højere risiko for at blive udsat for vold i hjemmet. Og det kan have livslange konsekvenser i form af indtægtstab.
Tallene understreger, at både de økonomiske og menneskelige omkostninger har været svimlende høje, lyder det fra Oxfam IBIS.
”Det kan godt være, at politikerne herhjemme kalder krisen for overstået, og vi alle er lykkelige for, at restriktionerne er fortid. Men virussen er desværre slet ikke færdig med os,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam IBIS, i en pressemeddelelse.
”Pandemien raser stadig og koster hver dag liv blandt andet fordi, at mange mennesker ikke har adgang til sundhed og vacciner. Dertil kommer alle dem, der har mistet job, skolegang og livsmuligheder gennem de seneste to års nedlukninger og økonomiske krise.”
Medicinalselskaberne vinder
Rapporten – der har titlen ’Pandemic of Greed’ – viser også, at medicinalselskaberne og verdens rigeste har været de store vindere i de to år, pandemien har raset.
”Desværre fejrer vi toårsdagen med det faktum, at de rige lande har ladet de fattige lande i stikken, når det kommer til bekæmpelse af pandemien,” siger Lars Koch.
Siden den første vaccinedosis mod Covid-19 kom på markedet, er der blevet distribueret knap 11 milliarder doser i verden. Men også her har fordelingen været skæv, hvilket også er blevet påpeget flere gange fra blandt andet Verdenssundhedsorganisationen WHO.
”Hvis verdens ledere havde udvist solidaritet og holdt deres løfter, så havde alle, der ønskede det, været fuldt vaccineret i dag. I stedet har politikere holdt hånden over medicinal-monopoler og beskyttet egne interesser,” siger Lars Koch.
I over et år har mere end 100 lande presset på for, at patentet på Covid-19-vacciner og medicinske produkter skulle frigives midlertidigt, så produktionen kunne opskaleres, og alle lande fik lige adgang til vaccinen. Men forslaget er gentagne gange blevet blokeret af særligt EU og herunder Danmark.
”Vi appellerer til, at politikerne leverer de kloge solidariske svar på pandemien. Vi er nødt til at sikre, at alle har lige og fair muligheder for at komme fri af coronakrisens følger – både når det gælder investering i vacciner til alle, sundhed samt at få børnene tilbage i skole. Men vi kommer simpelthen ikke uden om at opprioritere støtten til at bygge stærke og modstandsdygtige samfund med progressive og velfungerende skattesystemer, der kan sikre penge i statskasserne, så det er muligt at gennemføre fattigdoms- og ulighedsbekæmpende politikker. Det er nu, modstandsdygtigheden overfor kommende kriser skal bygges,” siger Lars Koch.
