Fattige lande hårdest ramt af terrorisme

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Næsten 18.000 mennesker blev dræbt i terroraktioner i 2013. Langt de fleste angreb og drab skete i blot fem lande Irak, Syrien, Afghanistan, Pakistan og Nigeria. Siden 2000 er 95 procent af alle terrordrab sket i verdens fattige lande.

Terrorismen satte sit mærke på 2013. På verdensplan var der over 10.000 terroraktioner og næsten 18.000 mennesker blev dræbt i dem. Det skriver BBC på baggrund af  rapporten Global Terrorism Index 2014 report, der udgives af det amerikanske University of Maryland.

I forhold til 2012 steg antallet af dræbte med 61 procent og antallet af aktioner med 44 procent. Den store stigning skyldes ifølge BBC primært krigen i Syrien.

Primært islamistiske grupper

Ifølge rapporten er det primært de militante islamistiske grupper Islamisk Stat, Al-Qaeda, Boko Haram og Taliban, der står bag.

Det hårdest ramte land er Irak, hvor 6.362 blev dræbt i terrorangreb. I blot fem lande – Irak, Syrien, Afghanistan, Pakistan og Nigeria – blev tilsammen 14.722 dræbt, hvilket svarer til omkring 80 procent af alle dødsfald, som skyldes terrorisme.

De næste fem lande på listen er Indien, Somalia, Filippinerne, Yemen og Thailand.

Ifølge de rige landes samarbejdsorganisation OECD, Organisation for Economic Co-operation and Development, skete kun fem procent af alle terror-relaterede dødsfald siden 2000 i organisationens medlemslande. Her er angrebene på World Trade Centre i USA og togbomberne i Madrid også medregnet.

I rapporten hedder det, at religiøs ekstremisme ikke er den eneste motivation for terrorisme. Mange steder i verden er politiske, nationalistiske og separatistiske faktorer mere vigtige end de religiøse, hedder det.

Rapporten nævner tre faktorer, der hænger sammen med udbredelsen af terrorisme:

  • Store sociale spændinger mellem etniske, religiøse og sprogmæssige grupper.
  • Stats-sanktioneret vold som for eksempel drab uden rettergang og brud på menneskerettighederne.
  • Generelt højt voldniveau – både væbnede konflikter og voldelig kriminalitet.