Det er forbudt at fiske hajer i farvandet ud for Republikken Congo, der har kyststrækning midt på Afrikas vestkyst. Alligevel falder antallet af hajer der, fordi de på trods af forbuddet bliver overfisket.
I Malaysia arresterede de maritime myndigheder forleden 31 vietnamesiske fiskere og beslaglagde deres fire både, fordi de fiskede ulovligt i malaysisk farvand.
Og i Australien er der folk, som spekulerer over, hvor fiskene i supermarkederne og på restauranterne egentlig kommer fra – for det er ofte ret uklart.
Det er bare tre historier, som Canberra Times, New Straits Times og Institute for Security Studies Africa har bragt på det seneste. Fælles er, at de handler om ulovligt fiskeri – eller transnational fisheries crime.
I sidste uge var det på dagsordenen – eller rettere det var dagsordenen – da ministre og repræsentanter for 51 lande mødtes i København. De mødtes til Blue Justice-konferencen, som blev afholdt i FN-byen i københavner-bydelen Nordhavnen.
En af de drivende kræfter bag konferencen er FN’s udviklingsprogram, UNDP, og Globalnyt fangede chefen for UNDPs kontor for eksterne relationer og advocy, Ulrika Modéen, som deltog i konferencen:
Hvad går Blue Justice-initiativet ud på?
”Det handler om at forsøge at gøre noget ved de mange problemer, der er med ulovligt fiskeri. Det er et norsk initiativ, men i dag er der 51 lande med, som er interesserede i at udveksle erfaringer om, hvordan man kan håndtere problemerne. Både ved hjælp af lovgivning og håndhævning af lovgivningen men også ved hjælp af ny teknologi – hvordan man for eksempel kan bruge digitale løsninger.”
Kan du give nogle eksempler på hvilke digitale løsninger, du mener?
”Det handler primært om overvågning, for eksempel via droner, men også satellitter, og hvordan man støtter normalt svage fiskeriministerier eller miljøministerier i både fattige lande og mellemindkomstlande, der ikke har haft denne form for teknologi. Derfor har de ikke været i stand til at kontrollere deres eget territorium og den ulovlige aktivitet, der foregår der.”
De fleste deltagere i konferencen kommer fra mindre og ikke så velhavende lande – en del fra Caribien…
”Det er små stater med et stort ansvar for havene. De har ofte små landområder og meget store havområder indenfor deres territorier. De er ofte også meget afhængige af havet i forhold til fødevaresikkerhed, hvilket bliver mere og mere vigtigt i en verden, der både bliver mere fattig og mere sulten.
Konferencen handler om transnational, altså grænseoverskridende kriminalitet over for fiskeriet. Men hvad med de store områder på verdenshavene, som ikke er del af nogen nationer?
”Her er det jo fantastisk med den gode nyhed vi fik for blot et par uger siden. Nyheden om, at det efter årtiers forhandlinger er lykkedes det internationale samfund at indgå en aftale, High Seas Treaty, som betyder, at vi skal beskytte 30 procent af verdenshavene inden 2030. Der er stadig meget, der skal gøres for at det kan blive virkelighed, men nu har vi en ramme for det. Det betyder, at vi nu tager det næste skridt i retning af en bæredygtig og ansvarlig forvaltning af verdenshavene.”
Hvem er det fiskeriforbrydelserne går ud over?
”Det er mest de fattige og de mest sårbare mennesker. Men også de mest fattige og sårbare lande. Og dem er der kommet flere af. Her efter pandemien er der 52 lande, der er så forgældede, at de ikke har adgang til det internationale kapitalmarked. Det anslås, at ulovligt, underrapporteret eller ikke-reguleret fiskeri har en værdi på omkring 50 milliarder dollars om året, så det er enorme ressourcer, som går tabt og ikke bliver en del af en bæredygtig økonomi i fremtiden – og ikke mindst i de fattigste lande.”
Hvem er det, der står bag?
”Der er både små, lokale interesser og avancerede og organiserede kriminelle, som har store flåder, der overfisker i områder, hvor de ikke har ret til at fiske.”
De 51 lande har alle underskrevet den såkaldte Københavner-erklæring (den blev underskrevet i 2018 i FN-byen). Har Danmark skrevet under?
”Nej, Danmark har ikke skrevet under. Danmark har et stort engagement i både havspørgsmål, biodiversitet og klima, så UNDP samarbejder med Danmark på flere områder, men ikke specifikt om dette initiativ. Så vidt vi forstår, skyldes det, at Danmark forhandler sammen med de andre EU-lande, så vi ser frem til et øget dansk engagement.”
