FDB med i bank med hjerte

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

3 procent på opsparingskontoen til dig og én til Max Havelaar. Er du et af FDBs 1,6 millioner medlemmer kan du fremover forene gøre din bankforretninger mere etiske – f.eks. ved at oprette en Fairtrade opsparingskonto.

Danmarks største medlemsorganisation har netop lanceret “Bank med hjerte”, der tilbyder bankløsninger med fokus på etik og social ansvarlighed, skriver Max Havelaar Danmark i sit seneste elektroniske nyhedsbrev fredag.

Fairtrade opsparingskonto

Bank med hjerte byder på 2 nye muligheder for FDBs medlemmer: Et miljøbillån og en Fairtrade opsparingskonto.

Miljøbillånet ydes kun til biler i miljøklasse A, B og C, mens Fairtrade opsparingskontoen giver en rente på 3 procent til medlemmet og samtidig donerer 1 procent til Max Havelaar Fonden.

Forener forretning og værdier

Max Havelaars generalsekretær Judith Kyst er begejstret for det nye tiltag. Max Havelaar er som minimum sikret 100.000 kr. fra samarbejdspartneren Swedbank, men det primære for Max Havelaar Fonden er signalværdien i at få støtte fra FDB og Swedbank.

– Det er et seriøst og lødigt samarbejde, som forener god forretning og værdier, siger Judith Kyst.

Hun er ikke bekymret over at få blandet ”kold” bankforretning ind i arbejdet med at støtte bæredygtig handel.

– Vi er vant til, at Fairtrade skal være god forretning i hele handelskæden – både for bonden men selvfølgelig også for leverandørerne og aftagerne. Ellers mister butikkerne interessen for at sælge varerne, siger Judith Kyst.

Flere etiske bankløsninger på vej

Bank med hjerte vil løbende præsentere flere etiske bankløsninger, som bl.a. vil blive udviklet i dialog med FDBs medlemmer. Også de kommende bankprodukter vil fokusere på mærkesager som klima, miljø, sundhed og etisk handel.

Bank med hjerte er skabt i samarbejde med Swedbank, en af Nordens største banker.

Man kan læse mere om Bank med hjertes vilkår og fordele på www.bankmedhjerte.dk