Mandag aften trådte finansminister Nicolai Wammen (S) og hans forhandlingsparter fra regeringens støttepartier frem på skærmen og fremlagde finansloven for 2020.
Set med globale briller var der ikke rykket mange kommaer sammenlignet med det udspil, regeringspartiet Socialdemokratiet fremlagde tilbage i oktober.
Dog træder to punkter ud fra mængden: 150 millioner kroner til klimabistand i 2020 og en ‘statslig garantiramme’ på en milliard kroner til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).
Klimabistanden på 150 millioner kroner er ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet tilføjet ud over de 0,7 procent af bruttonationalproduktet, BNP, som Lars Løkkes VLAK-regering tildelte udviklingsbistanden. FN anbefaler donorlande at yde mindst 0,7 procent af BNP.
Til hvilken type projekter klimabistanden skal bruges, har det ikke været muligt at få svar på fra udenrigsministeriets presseafdeling inden deadline tirsdag aften.
Andre folks penge
Udover de 150 millioner kroner til klimabistand har finanslovsparterne også afsat en milliard kroner i en såkaldt ‘statslig låneramme’ til Industrialiseringsfonden for Udviklingslande, IFU.
Lånerammen er en statsgaranti for tab ved IFU’s investeringer, hovedsagelig finansieret af lån hos banker og andre låneydere. Dermed behøver staten ikke selv tage denne ene milliard op af lommen.
Dog skal staten afsætte et vist beløb på finansloven, som skal dække de eventuelle tab, IFU måtte lide på sine investereringer i udviklingslande.
Beløbet, der i 2020 afsættes til sådanne tab, fremgår ikke af finanslovsaftalen. Opkald til både udenrigsministeriet og IFU har ikke kunnet tilvejebringe oplysningen.
Hvor skal pengene komme fra?
I et interview med Globalnyt efter regeringens finanslovsudspil påpegede udviklingsminister Rasmus Prehn (S), at man ikke skulle forvente flere penge til Afrika, men at regeringen ville afsætte mere til klima- og katastrofehjælp.
Nogenlunde sådan blev det.
Forligspartierne har tilsyneladende formået at rykke regeringen et mulehår, 150 mio. kroner ifølge udviklingsministeriet, over den anbefalede bistandsprocent på 0,7 af BNP. Den samlede bistand bliver i 2020 17.098,4 millioner kroner; stigningen hæver således den danske bistand med knap 0,8%.
Regeringen og støttepartierne flytter desuden eksisterende bistandskroner.
Blandt andet omprioriteres omkring 650 millioner kroner, som nu skal målrettes nye indsatser, der “skal arbejde for flere muligheder for unge i Afrika og sætte ind mod irregulær migration mod Europa.”
Hvor pengene omprioriteres fra fremgår ikke af pressemeddelelsen. Et opkald til udenrigsministeriets presseafdeling giver ikke svar på spørgsmålet.
Af pressemeddelelsen fremgår desuden, at finansloven afsætter 755 millioner kroner til globale indsatser for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder blandt andet med fokus på kvinder og piger i humanitære kriser.
Det oplyses ikke, hvor mange år bevillingen udmøntes over, og fra hvilken eksisterende bevilling beløbet overføres.
Har du lyst til at dykke ned i, hvad regeringen kalder ‘et grønt løft til udviklingspolitiken’, kan du gøre det her.
