Admin. direktør i Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU), Finn Jønck, der fyldte 65 i foråret, har valgt at gå på pension med virkning fra 1. juni efter knapt syv år på direktørposten i Fredericiagade 27.
Her har stået i spidsen for en institution (en selvejende statslig fond), der støtter økonomisk udvikling i u-landene ved at agere fødsels-hjælper for investeringer i form af aktieindskud, lån og garantier. Og som er kommet i mere smult vande de senere år, hvor man har undgået byger af spørgsmål i Folketinget om så den ene sag, så den anden.
“Der er sket en markant stemningsændring og det har medvirket til at skabe en fremgangsperiode, hvor vi har prøvet nye ting af, f.eks med den private sektor, pensionskasserne og parallelfinansiering”, siger han til U-landsnyt.dk.
Indtil en ny direktør er udpeget, er vicedirektør Torben Huss konstitueret som administrerende direktør.
Jønck blev anset for at være en af Danmarks bedst bevandrede diplomater i udviklingsspørgsmål, da han satte sig i direktørstolen i fonden, som dengang boede på Bremerholm i det indre København.
Det var også en stor stol at fylde efter forgængeren, Sven Riskær, som havde siddet i den i samfulde 28 år.
40 år for u-landene
Finn Jønck kom til efter en lang og aktiv international karriere med poster i tilknytning til bl.a. FN, OECD og Verdensbanken og senest før skiftet til IFU, stillingen som chef for Danidas udviklingspolitiske kontor, det gamle S.1, også kaldet “Danidas hjernetrust”.
Jønck startede i udenrigsministeriet i 1973 som nybagt cand.polit., var souschef ved den danske OECD-delegation i Paris 1977-81, ansat i Danida 1981-84 og økonomisk rådgiver ved den danske FN-mission i New York 1984-89, hvorefter han kom hjem til ministeriets økonomisk-politiske afdeling 1989-91.
Han var ministeriets konsulent i handelspolitik 1991-95, kontorchef i UM 1996 og drog så til Washington D.C. i 2000 for at være eksekutivdirektør og fast repræsentant for de nordiske og baltiske lande i Verdensbankgruppen (Banken og IMF). Her opnåede han bl.a. at blive formand for Verdensbankgruppens Komite for Udviklingspolitik i 2002 og 2003.
Den respekterede Jønck, der mere end én gang var set i tvangfri ikke speciel ministeriel påklædning, havde ved flere lejligheder optrådt åbenhjertigt og to-the point overfor pressen. Lidt barn af samme åbne – amerikanske – pressetradition som eksempelvis Ole Lønsmann Poulsen, en af de bedste chefer Danida har haft.
Kom til efter offentlig kritik af IFU
Åbenhed og nytænkning var også nøgleord for den indsats, regeringen forventede af ham dengang i 2006. Der havde nemlig været en del kritik af IFU, før han kom til.
I 2005 blev IFU offentligt hudflettet for at offentliggøre de forventede og ikke rent faktiske beskæftigelsestal i fondens projekter. Den kritik har man taget til sig og offentliggør begge tal.
Fonden var også ude i modvind efter en række projekter, hvor den reelle jobskabende og udviklingsmæssige effekt for almindelige fattige mennesker – især i Egypten og Vietnam – var markant i søgelyset.
IFU fik i efteråret 2005 et vink med en vognstang fra regeringen og Danidas ledelse om at lægge flere investeringer i de fattige afrikanske lande. Snart lå godt 1/3 af alle nye investeringer i Afrika, ligesom IFU åbnede et nyt regionskontor i Kenyas hovedstad, Nairobi.
IFU gik tillige ind i en dansk fond sammen med andelskassen Merkur for at gavne små virksomheder i en række udviklingslande.
Overskriften for Jøncks virke og muligheder beskrev han meget godt ved sin tiltræden i IFU: “Her er et instrument, der kan opnå en win-win-win-situation. U-landene får udviklet deres erhvervsliv, dansk erhvervsliv bliver internationaliseret og det er en form for udviklingsstøtte, der ikke koster staten noget”, lød det.
Men det med Afrika er nu ikke altid lige nemt. Kontinentets til tider kaotiske forhold påvirker danske virksomheders vilje til at investere. Det er kort sagt ikke altid let at trække hesten til truget.
Kapital på godt to milliarder
IFU har siden sin skabelse som “Kaffefonden” i 1967, hvor provenuet fra en særlig kaffetold blev ført over i fonden, oparbejdet en betydelig kapital.
Ifølge seneste årsregnskab for 2012 har fonden en egenkapital på godt to milliarder kroner.
I det forgangne år indgik IFU investeringsaftaler med danske virksomheder for i alt 524 mio. kr. De fordeler sig med godt 160 mio. kr. i Afrika, 240 mio. kr. i Asien og 50 mio. kr. i Latinamerika. De resterende investeringer er gennemført i Europa og globalt.
Indregnes investeringer via fonde, der administreres af IFU, udgjorde de samlede aftalte investeringer 581 mio. kr. IFU’s finansielle resultat blev et overskud på 84 mio. kr. mod 122 mio. kr året før.
“Dansk erhvervsliv fortsatte i 2012 den høje efterspørgsel på rådgivning og risikovillig kapital fra IFU. Det viser, at danske virksomheder generelt er opmærksomme på investeringsmuligheder i udviklingslandene, hvor den økonomiske vækst ligger væsentligt over niveauet i Europa og USA”, som Finn Jønck sagde om årsresultatet, da det kom ud i maj.
Af de 524 mio. kr. er knap 315 mio. kr. investeret i 33 nye selskaber. Da IFU kun bidrager med en del af finansieringen, forventes de samlede investeringer at udgøre cirka 1,8 mia. kr.
“Vores resultat for 2012 er tilfredsstillende, og det viser, at vi både kan medvirke til at reducere risikoen for danske virksomheder, der gerne vil ud på nye vækstmarkeder, og samtidig tjene penge til IFU”, sagde Jønck.
IFU og danske virksomheders investeringer sidste år forventes at skabe knap 8.000 nye arbejdspladser. Derudover vil 90 procent af virksomhederne f.eks. gennemføre træningsprogrammer for de ansatte.
Skal bestyre ny klimafond
IFU har i de senere år udvidet antallet af investeringsfonde.
I 2012 blev IFU udpeget til fund manager for en ny klima-investeringsfond, som SRSF-regeringen har etableret. Fonden skal udvikle og finansiere klimaprojekter i en bred kreds af udviklingslande og dermed bidrage til at begrænse den globale opvarmning.
Fonden skal samtidig fremme brugen af dansk klimateknologi. Staten og IFU har indskudt 275 mio. kr. i fonden, og målsætningen er et samlet kapitalgrundlag på 500-700 mio. kr., hvor resten skal komme fra erhvervslivet.
“Klimainvesteringsfonden er en spændende udfordring, og vi forventer, at vi sammen med investorerne kan skabe en kommerciel forretning, der både kan bidrage til klimaforbedringer i udviklingslandene og fremme salget af dansk klimateknolog”, kommenterede Finn Jønck.
“Vi kan via denne fond gå ind i (rigere) u-lande, som erhvervslivet har særlig stor interesse i”, føjer han nu til overfor U-landsnyt.dk
120 investeringslande
Konkret bidrager IFU med risikovillig kapital i form af egenkapital, lån og garantier til selskaber, som danske virksomheder etablerer, i de 120 lande, IFU kan investere i.
Samtidig yder IFU rådgivning i forbindelse med etablering og de første års drift af selskaberne, typisk indtil de er økonomisk bæredygtige.
Rådgivningen leveres af investeringsrådgivere i København og seks regionale kontorer i Afrika og Asien.
IFU har aftalt investeringer i 787 selskaber i 85 udviklingslande. “Resultaterne er overvejende positive og har vist sig at være en god forretning for alle parter, både udviklingslandene, de danske virksomheder og IFU”, hedder det.
Skaber fremdrift
De samlede investeringer er godt 100 mia. kr., hvoraf IFU har bidraget med cirka 10 mia. kr. Det har i årenes løb ført til etablering af omkring 350.000 arbejdspladser.
Derudover er der bl.a. overført viden og teknologi, de ansatte har fået træning og uddannelse, der er skabt økonomisk omsætning og et indtægtsgrundlag for investeringslandene.
IFU bidrager også med at sætte fokus på virksomhedernes sociale og samfundsmæssige ansvar, der skal sikre de ansatte ordentlig vilkår, og at virksomhedens produktion sker på et socialt og miljømæssigt bæredygtigt grundlag, anføres det.
Til sidst er der lige den med fondens navn. IFU hed indtil 1. januar Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, men industrialisering blev skiftet ud med investering fra 2013 – uofficielt noget før.
Flytningen fra Bremerholm til Fredericiagade i Frederiksstaden skete i foråret 2010. Her fik man større og mere moderne lokaler.
Hvorom alt er: Finn Jønck, manden med den store optimisme og enorme faglige ballast, får nu mere tid til privatlivet i Charlottenlund i det nordlige København.
Her deler han adresse med hustruen Mette Jønck, som er direktionssekretær i ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser. Parret har fire børn.
“Der ligger ingen klare planer udover at jeg går på pension, men jeg vil udnytte de mange fritidsmuligheder, det har knebet med at nå før”, som han siger.
Nedsætte sig med eget konsulentfirma vil han ikke, men mon dog ikke der venter et par bestyrelsesposter eller flere, hvis han selv vil.
