FKN: EUs klimaplan er uambitiøs

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

POZNAN, 10.12.2008: Ny rapport fra Folkekirkens Nødhjælp og Christian Aid advarer om, at selv EU’s mest ambitiøse klimaplaner risikerer at koste en temperaturstigning på 3 grader.

Rapporten forudser, at selv om EU’s planer blev gennemført, risikerer de at føre til katastrofal global opvarmning.

– Fremskrivninger, som er foretaget af den amerikanske tænketank EcoEquity afslører, at selv om alle rige lande handlede i overensstemmelse med de nuværende EU-planer, vil de globale temperaturer stige med helt op til 3 grader omkring år 2100, siger Folkekirkens Nødhjælps klimamedarbejder Mattias Söderberg.

EcoEquity’s beregninger stammer fra deres model for, hvordan klimaet vil forandre sig, sat i forhold til forskellige niveauer for udledning af klima-gasser i perioden frem til 2050.

– Risikoen for en tre graders stigning kan ikke undervurderes – videnskabsfolk forudser, at en stigning på mere end 2 grader vil bringe hele klima-systemet ud i kaos, tilføjer Mattias. – Især verdens fattigste, der lever i de lande, som rammes hårdest af klimaforandringerne – med oversvømmelser, tørke og ørkendannelse – står over for ufatteligt barske levevilkår.

En uambitiøs plan
EU siger, at de arbejder for at holde de globale klima-stigninger under 2 grader. Samtidig mener de også, at planen om at nedsætte udslippene er ambitiøs.

Dertil lyder Mattias Söderbergs kommentar, at ”det er svært at forstå, hvordan 30 procent kan kaldes ambitiøst, når FNs klimapanel har talt om et behov på mellem 25 og 40 procent. EU burde straks iværksætte nedskæringer på hjemmemarkedet med mindst 40 procent frem til 2020 – det ville være ambitiøst.

EU burde også forpligte sig til at finansiere tilsvarende nedsættelser af udledningerne i u-landene. Kun med sådanne tiltag kan EU hævde at unionen virkelig leder verden hen imod en CO2-fri fremtid.

Christian Aid og Folkekirkens Nødhjælp advarer om, at klokken er ved at falde i slag for regerings-initiativer, der kan sikre effektive, realistiske og retfærdige aftaler om, hvordan man kollektivt modgår klimaforandringerne.

Poznan er en afgørende mulighed for det internationale samfund til at handle ud fra en fælles vision om de forhandlinger, der skal lede op til klimatopmødet COP15 i København i 2009. Her er det planen, at man skal blive enig om en ny aftale, der træder i stedet for Kyoto-aftalen, når denne løber ud i 2012.

Den visionære aftale, der forhåbentlig kan opnås i Poznan, bør indbefatte omfattende nedskæringer i udledningen af drivhusgasser og finansiering og teknologioverførsel fra rige lande. Det ville sætte u-landene i stand til at nedsætte deres egne udledninger, uden at det skal koste befolkningernes ret til udvikling.

Med mindre princippet om retfærdighed og nedskæringer i forhold til ansvaret for forurening rodfæstes i denne fælles vision, vil u-landene med rette nægte at underskrive en aftale i København, siger Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælps ledende klimaekspert.

Rapporten er udarbejdet i forbindelse med FNs igangværende klimamøde i Poznan, Polen.

Læs hele artiklen: www.noedhjaelp.dk