Det lykkedes ikke et forskerhold fra WHO at finde kilden til coronavirus på en ekspedition til Wuhan i Kina. Der er dog stor sandsynlighed for, at virussen har haft en flagermus som vært. Senest lyder det, at den nuværende pandemi kan stamme fra flagermus i Thailand.
Flagermusen har i forvejen et blakket ry som et ”uhyggeligt” dyr, der bliver forbundet med vampyrer og gyserfilm. Men nattedyret gør faktisk stor nytte for os mennesker, og netop dets evne til at bære virus uden selv at tage skade kan gavne folkesundheden. Det påpeger forskere i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature.
”Viden om flagermusens effektive beskyttelse som vært vil hjælpe os med bedre at forstå virologisk udvikling og til bedre at forudsige, forebygge og kontrollere fremtidig overførsel af virus. En undersøgelse af mekanismerne for immuntolerance i flagermus kan føre til nye tilgange til at forbedre menneskers helbred. Vi har en stærk tro på, at det er tid til at fokusere på flagermus i forskning til gavn for både flagermus og menneskeheden”, skriver forskerne.
Eksperterne peger på, at undersøgelser af det flaksende dyrs egenskaber på den front kan være en stor fordel for den menneskelige sundhed indenfor virussygdomme, kræft samt alderdom og ældning.
Et immunsystem i særklasse
Tidligere studier har vist, at flagermus i huler i afsides egne rummer et væld af coronavirus. Forskning fra 2017 undersøgte 1067 flagermus i Kina og fandt 73 forskellige coronavirusser i dem. Men hvordan kan det bære rundt på disse uden tilsyneladende selv at vise tegn på sygdom?
Det er svaret på det spørgsmål, som forskerne i undersøgelsen i Nature mener kan gavne folkesundheden. Flagermusen har mange unikke egenskaber. Det er det eneste flyvende pattedyr. Samtidigt lever det meget længere end andre pattedyr på samme størrelse. Derudover er dyret diverst: der er et væld af forskellige arter, det lever i mange forskellige egne rundt omkring i verden og dets føde er ligeledes sammensat af mange forskellige komponenter.
Flagermusen er bygget på en måde, så den kan disponere energien meget effektivt. Det kræver meget energi at flyve, og når flagermusen er i luften, kan dens hjerterytme nå over 1.000 slag i minuttet. Til gengæld kommer pulsen lynhurtigt ned på nogle hundrede, når den hviler sig.
Forskerne fremhæver imidlertid særligt flagermusens immunsystem. Her er der en enestående balance mellem beskyttelse og tolerance. Det kan have noget at gøre med dens lange evolutionære historie.
”Nylige studier antyder, at 64 millioner års tilpassende evolution har formet flagermusenes beskyttelsessystem til at balancere beskyttelse og tolerance, hvilket har resulteret i en unik evne til være en ideel vært for virusser”, skriver forskerne.
Et nyttedyr
Om flagermusen direkte eller indirekte er årsagen til den nuværende epidemi er endnu ikke helt klart. Det er særligt en af arterne, den såkaldte hesteskoflagermus, der er mistænkt. Der har været rygter om, at mennesker flere steder har angrebet flagermus som følge af den nuværende pandemi, men flere organisationer peger på, at det ikke er løsningen.
Birdlife International var i foråret ude med en erklæring om, at vold mod flagermus ikke stopper spredningen af Covid-19. Faktisk lever mange arter af flagermus meget tæt på os uden at gøre nogen skade.
”Der eksisterer omkring 1.400 arter af flagermus vildt i verden. Mange har tilpasset sig bymiljøer, hvor de lever i baggårde, parker eller under broer uden at udgøre den mindste trussel mod deres menneskelige naboer”, skriver fugleorganisationen, som også fremhæver den gavn, vi får af dyrets færden.
”Vi har stor gavn af flagermusens egenskaber, herunder bestøvning, spredning af frø samt udryddelse af skadedyr, hvilket har en værdi af milliarder af dollar årligt”, lyder det.
FN og flere grønne organisationer peger på, at vores egen adfærd i form af afskovning og klimaforandringer har en stor rolle at spille i pandemier som den nuværende.
Advarsel: Vores naturødelæggelser øger risikoen for nye epidemier
