Flere danske penge til Afrikas flygtninge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det er desværre ingen nyhed, at flygtningesituationerne i Afrika kan beskrives som nogle af de “glemte humanitære kriser” i verden.

Flygtningehøjkommissæren (UNHCR) appellerer løbende til donorlandene om nye bidrag til fordel for flygtningene i Afrika, men oplever i stigende omfang vanskeligheder ved at få finansieret sine programmer i Afrika.

Finansudvalget godkendte onsdag et bidrag på 55 mio kr til FNs Flygtningehøjkommissær (UNHCR). De danske penge går til UNHCRs arbejde på Afrikas Horn, Sydlige Afrika, De Store Søers Område og i Vestafrika, fremgår det af en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet onsdag

Det danske bidrag til Afrikas Horn på 15 mio. kr. vil bl.a. støtte UNHCRs aktiviteter i forbindelse med frivillig tilbageflytning af flygtninge fra bl.a. Somalia og Eritrea og omfatte informationskampagner i flygtningelejrene og udarbejdelse af genopbygningsplaner.

I De Store Søers Område sigter bistanden (15 mio.kr) først og fremmest på fortsat at fremme frivillig tilbagevenden af flygtninge fra Burundi, Rwanda og Angola samt Demokratiske Republik Congo, ifald sikkerhedssituationen tillader dette.

Bidraget til UNHCRs aktiviteter i det sydlige Afrika er på 8 mio. kr. og vil bl.a. omfatte opbygning af asylsystemer og identifikation af varige løsninger (herunder uddannelse og jobmuligheder) således, at flygtningene kan bidrage til samfundsudviklingen.

Endelig anvendes i alt 17 mio.kr. til Vestafrika. 10 mio.kr går til UNHCRs regionale arbejde bl.a. på det politiske niveau, hvor UNHCR presser på, for at flygtningenes beskyttelse tages med i de forskellige fredsaftaler, som for tiden forhandles.

Omfattende tilbageflytningsaktiviteter støttes, herunder de særlige behov hos den store gruppe af børn uden forældre (fra Liberia, Sierra Leone og Elfenbenskysten). 7 mio.kr. anvendes til spontant tilbagevendte liberiske flygtninge.

UNHCR anbefaler fortsat ikke tilbageflytning, da situationen stadig er uforudsigelig i Liberia, men UNHCR støtte de spontane flygtninge og internt fordrevne bl.a. ved uddeling af telte.

Regeringen har tidligere på året givet et bidrag på 125 mio. kr. i generel støtte til UNHCRs arbejde. Hertil kommer et bidrag på 8 mio. kr til sudanesiske flygtninge i Darfur-regionen.

UNHCR er FN-systemets hovedaktør på flygtningeområdet og ansvarlig for beskyttelse af flygtninge overalt i verden. UNHCR er største modtager af dansk humanitær bistand. Danmark hører til blandt UNHCRs største donorer.

Yderligere oplysninger hos Eva Grambye, tlf. 33 92 14 10.