Flere danske penge til Pakistan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) søger nu Folketingets Finansudvalg om yderligere 20 mio. kr. til ofrene fra jordskælvet i Pakistan, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Ulla Tørnæs: – I lyset af nye informationer fra FN om omfanget af de menneskelige lidelser efter jordskælvet i Pakistan har jeg besluttet at søge om yderligere midler til katastrofens ofre. Ansøgningen bliver forelagt i hasteprocedure med henblik på behandling på Finansudvalgets møde den 26. oktober.

– Den nye bevilling bringer Danmarks humanitære bistand til jordskælvets ofre op på 50 mio. kr., da der tidligere er bevilget 30 mio. kr.

– Hertil kommer, at Folketingets Finansudvalg i mandags har tiltrådt en bevilling på op til 35 mio. kr. til forsvarets mulige indsats i Pakistan. Indsatsen vedrører et C-130 Hercules transportfly og 2 civilt chartrede transportskibe, der er tilmeldt NATOs “Response Force”, som er aktiveret til en transportstøtteoperation i forbindelse med nødhjælpsindsatsen i Pakistan.

– Danmarks samlede indsats i katastrofesituationen i Pakistan vil således beløbe sig til 85 mio. kr., anfører udviklingsministeren.

Kilde: www.um.dk